Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/03-14   -   Pressemeddelelse

OK-forhandlinger på vvs-området er brudt sammen

Forhandlingerne om en ny overenskomst på vvs-området, der skal gælde frem til 1. marts 2017, er brudt sammen i Forligsinstitutionen mandag aften.

TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal har ikke kunnet blive enige om en aftale, ligesom det ikke er lykkedes at få et gennembrud i forhandlingerne i Forligsinstitutionen, hvor parterne mødtes for anden gang mandag eftermiddag den 10. marts.

- Efter flere forhandlingsrunder måtte vi her til aften desværre opgive at nå til enighed om vvs-overenskomsten, siger Niels Jørgen Hansen, direktør for TEKNIQ Installatørernes Organisation, der har forhandlet med Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal.

Han uddyber, at TEKNIQ blandt andet har ønsket at give lokale parter bedre mulighed for selv at aftale akkorder.

- Det er en mulighed, som man har på andre fagområder. Tiden er løbet fra de rigide akkordbestemmelser, som vvs-overenskomsten rummer. Vi beklager meget, at vi ikke har kunnet nå til enighed om en lille ændring på dette område, uddyber Niels Jørgen Hansen.

Efter at forhandlingerne er brudt sammen, forventes det, at vvs-området indgår i forligsmandens mæglingsforslag.

Pressekontakt

Niels Jørgen Hansen
Administrerende direktør
  77 42 42 32
  40 74 43 60

Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater