Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/03-14   -   Pressemeddelelse

Smiley-ordning vidner om huller i nyt lovforslag

Et aktuelt lovforslag om nye autorisationsordninger er en reel svækkelse af kompetenceniveauet hos de virksomheder, der kan komme til at arbejde med el, vvs og gasinstallationer i fremtiden. Derfor forstår TEKNIQ Installatørernes Organisation godt Forbrugerrådets ønske om en smileyordning. Ordningen burde dog ikke være nødvendig.

- Det er en god intention, at forbrugerne skal kunne skelne gode fra dårlige virksomheder. Derfor har vi autorisationer for el-, vvs- og gasarbejde, hvor det er vigtigt, at forbrugerne kan være sikre på, at arbejdet er udført lovligt og dermed sikkert. Autorisationen er den højeste kvalitetssikring, man kan opnå i byggebranchen, og derfor bør autorisationen fortsat være en glad smiley i sig selv, siger Niels Jørgen Hansen, der er administrerende direktør i TEKNIQ.

Han mener, at Forbrugerrådets forslag om en smileyordning, hvis lovforslaget om nye autorisationer vedtages i sin nuværende form, er en anerkendelse af, at der vil ske flere fejl.

- Vi står med et forslag, der slækker kraftigt på kravene til uddannelse for de autoriserede. Derfor frygter vi flere fejl, og det må ikke ske. Vi skal undgå fejl, og derfor bør politikerne nytænke lovforslaget og sikre den høje kvalitet, vi ser i dag, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Autorisationen skal altså fortsat være en garanti for godt arbejde i sig selv. Vi skal ikke acceptere, at virksomheder, der ikke kan leve op til den meget høje forbrugertillid der er til de autoriserede virksomheder i dag, blot kan få en sur smiley. De skal slet ikke have en autorisation.

Pressekontakt

Niels Jørgen Hansen
Administrerende direktør
  77 42 42 32
  40 74 43 60

Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire