Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/06-14   -   Pressemeddelelse

Hver tredje virksomhed fyrer medarbejdere, hvis håndværkerfradraget ryger

37 procent af installationsbranchens virksomheder vil fyre medarbejdere, hvis håndværkerfradraget som planlagt afskaffes til årsskiftet, viser en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ. Undersøgelsen dokumenterer også, at fradraget har haft mærkbar, positiv effekt på det sorte arbejde.

- Det er meget værre, end vi havde frygtet. Flere end hver tredje virksomhed siger, at de i større eller mindre grad må fyre medarbejdere, hvis håndværkerfradraget forsvinder. Nu må regeringen foretage en kovending og få ordningen tilbage på bordet. Ellers mister alt for mange deres job efter nytår, siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ, der har 2.800 medlemmer med 40.000 ansatte i installationsbranchen.

- Vores undersøgelse viser, at boligjobordningen har skabt nye arbejdspladser og stimuleret væksten. Siger man farvel til fradraget, siger man tydeligvis også farvel til tusindvis af dygtige medarbejdere, som må på dagpenge efter nytår, siger Tina Voldby.

- Vi kan samtidig dokumentere, at boligjobordningen har mærkbar effekt på det sorte arbejde og dermed underminerer snyderiet med moms og skat. Virkeligheden er, at hele 45 procent angiver, at ordningen har haft positiv effekt på at fjerne sort arbejde, siger Tina Voldby.

DEBAT PÅ FOLKEMØDET
På fem forskellige arrangementer kommer boligjobordningen til debat på Folkemødet. Her stiller TEKNIQ op og forsvarer det populære fradrag.

- TEKNIQ vil pege på, at boligjobordningen skal gøres permanent og den skal målrettes energieffektivisering og vedvarende energi-løsninger. Fradraget skal øges til 50.000 kroner og omfatte materialeudgifter, det vil stimulere den grønne omstilling af boligmassen. På den måde skabes nye arbejdspladser i bygge- og anlæg, installationsbranchen og dansk clean tech, siger Tina Voldby.

Arrangementer:
Lobbyistspillet: 6 ungdomsorganisationer dyster på mærkesager, bl.a. boligjobordningen. De møder medier, politikere og ikke mindst folket. Begynder torsdag 22. juni kl 15. Finale kl 17.45.

Det Grønne Monopol: TEKNIQs adm. direktør Niels Jørgen Hansen er med i 'monopolet' som anføres af Niels Krause-Kjær og også omfatter borgmester Winni Grossbøll (S), Steen Gade (SF), Kim Christiansen (DF) og Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Fredag 13. juni kl 13 til 13.45.

Skal sol og vind deles lige? Grundejernes Investeringsfond er vært, når et panel debatterer, hvad det betyder, hvis vi i stigende grad producerer vedvarende energi lokalt. Mød bl.a. kredsformand Kurt Sjøholm, TEKNIQ. Fredag 13. juni kl 16.15 til 17.00.

Sort arbejde - hvem er bedst? Quiz mellem politikere, kulturliv og organisationer på viden om sort arbejde. Mød bl.a. kredsformand Lars Dyrstrøm, TEKNIQ. Lørdag 14. juni kl 14.45 til 16.30.
Hvordan får vi energirenoveret vores huse? Gate 21 er vært, når to borgmestre møder bl.a. kredsformand Kurt Sjøholm, TEKNIQ, til en debat om, hvordan man får boligejerne til at investere i grøn omstilling. Lørdag 14. juni kl 18 til 19

Alle arrangementer foregår i Teknikkens og Byggeriets Telt på Ydermolen i Allinge Havn.

Pressekontakt

Tina Voldby
Underdirektør
  77 42 42 38

Firma

TEKNIQ - Installatørernes organisation
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup, Danmark

  77 41 15 52
  41 44 47 22

http://www.tekniq.dk

Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater