11/06-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
ID-kort giver unødigt besvær og ingen resultater
            
              Regeringen har i dag indgået aftale med SF og Enhedslisten om indførelse af et obligatorisk sikkerhedskort på alle danske byggepladser. Målet er ifølge partierne at højne sikkerheden og modvirke illegal arbejdskraft.
        
            - De mange virksomheder med orden i tingene får nu påført meget mere besvær på grund af ganske få virksomheder, som roder eller snyder, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ, som repræsenterer 2.800 virksomheder med 40.000 ansatte i installationsbranchen.
- Selvfølgelig skal der være orden i sikkerheden. Der skal være orden i skatteforhold. Og der skal være orden i overenskomstforholdene. I vores branche er der faktisk orden i tingene. Der findes kun få sager i vores branche, hvor der ikke er det. Derfor er forslaget om et ID-kort uden anden effekt end at de mange får påført mere administration og bøvl, siger Niels Jørgen Hansen.
- Jeg har aldrig hørt om et eneste menneske, som er kommet mindre til skade af at gå rundt med et kort i lommen. Aftalen virker populistisk og dårligt gennemtænkt. Problemet med illegal arbejdskraft kan være nok så alvorligt, men det er i virkeligheden lille i omfang. Det virker i hvert ikke at indføre endnu et bureaukratisk apparat, siger Niels Jørgen Hansen.
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Niels Jørgen Hansen
                              Administrerende direktør
                                              77 42 42 32
                                              40 74 43 60
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        TEKNIQ - Installatørernes organisation
        Paul Bergsøes Vej 6
        2600 Glostrup,
                  Danmark
        
        
                  
  77 41 15 52
                          
  41 44 47 22
        
                  
          
http://www.tekniq.dk
                
        
          Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail
          
          Tilmeld dig her