26/08-14
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Finanslovsforslag koster arbejdspladser og vækst
            
              - Regeringens forslag til finanslov får negativ effekt på bygge- og installationsbrancherne. På et tidspunkt, hvor væksten ikke har bidt sig fast, vil regeringen både fjerne BoligJob-ordningen og sætte de offentlige investeringer ned. Finanslovsforslaget skaber høj risiko for, at vi taber tusindvis af arbejdspladser, siger TEKNIQs administrerende direktør, Niels Jørgen Hansen.
        
            - Vi savner initiativer, som skaber jobs og vækst på det private arbejdsmarked. I situationen er det klogere at bruge penge på vækstpakker fremfor at udvide den offentlige sektor, siger Niels Jørgen Hansen.
- Situationen i virksomhederne er stadig usikker og finanslovsforslaget rummer ikke den kærlige håndsrækning, erhvervslivet har brug for til at skabe vækst og flere arbejdspladser. Vi deler ikke regeringens optimistiske skøn over den økonomiske udvikling, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen.
- Konsekvensen af regeringens forslag bliver desværre, at der nedlægges op mod 5.000 arbejdspladser i byggebrancherne ved at afskaffe BoligJob-ordningen fra nytår. Vi ved, at der skal være et økonomisk incitament for at få boligejerne til at investere i energiforbedringer. Det er brandærgerligt, at regeringen ikke støtter bedre op om Danmarks CO2-mål, siger Niels Jørgen Hansen.     
TEKNIQ er arbejdsgiver- og brancheforeningen for el- og vvs-virksomhederne, som tilsammen beskæftiger 40.000 medarbejdere og omsætter for 43 milliarder kroner årligt.
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Niels Jørgen Hansen
                              Administrerende direktør
                                              77 42 42 32
                                              40 74 43 60
                          
                   
      
      
        
        Firma
        
        TEKNIQ - Installatørernes organisation
        Paul Bergsøes Vej 6
        2600 Glostrup,
                  Danmark
        
        
                  
  77 41 15 52
                          
  41 44 47 22
        
                  
          
http://www.tekniq.dk
                
        
          Modtag nyheder fra TEKNIQ - Installatørernes organisation på mail
          
          Tilmeld dig her