07/10-11
-
Pressemeddelelse
En uddannelse skal vare hele livet
Midt i et økonomisk stormvejr i Danmark og resten af verden, er det værd at huske på, at uddannelse faktisk er vejen ud af krisen, mener Connie Abel, afdelingsformand for Teknisk Landsforbund i Hillerød.
"Når du som ung står på en uddannelsesmesse for måske første gang, så glem for en stund alt om konjunkturproblemer og skrækhistorier. En uddannelse er ikke kun midlertidig. En uddannelse skal vare hele livet," siger Connie Abel.
På uddannelsesmessen kan de unge bl.a høre nærmere om uddannelsen til teknisk designer - den største faggruppe i Teknisk Landsforbund. Selvom ledigheden er steget under krisen, vil der stadig være brug for teknisk designere i fremtiden.
"Med en uddannelse som teknisk designer samarbejder du med bl.a. ingeniører og arkitekter i designfirmaer, på tegnestuer og i byggefirmaer, og uddannelsen indeholder mange bud på fremtidens kompetencer i en globaliseret verden. Det kreative arbejde vil der også være brug for i fremtiden, så mit bedste råd til de unge er, at de skal gå efter mavefornemmelsen," lyder det fra Connie Abel.
Teknisk Landsforbund vil også være repræsenteret på uddannelsesmessen 'Scor fremtiden' 4.-6. oktober i FrederiksborgCentret, hvor de unge kan få gode råd om uddannelser og brancher.
Yderligere oplysninger
Connie Abel, afdelingsformand for TL Sjælland, Hillerød, tlf. 40 45 11 47.
Relevant information
http://www.tl.dk/
Firma
Teknisk Landsforbund
Nørre Voldgade 12
1358 København K,
Danmark
33 43 64 66
42 40 62 60
http://www.tl.dk/