Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-10   -   Pressemeddelelse

9 ud af 10 opfindelser ligger stadig i skuffen

91% af de danske opfindere siger, at de har ideer til nye produkter eller services, som de ikke arbejder videre med. Manglende finansiering, tid og netværk er primært det, der forhindrer danske opfindere i at føre ideer ud i livet. Opfinderrådgivningen er nu parat med et helt nyt koncept, som kan hjælpe opfinderne videre.

Nyt koncept - Opfinderens 10 trin
Danmark går glip af et innovations- og vækstpotentiale, fordi en stor del af de danske opfindere ikke arbejder videre med deres ideer. Selv om kun en lille del af de mange ideer er kommercielt bæredygtige, så kan de udgøre et stort erhvervsmæssigt potentiale. "Derfor lancerer Opfinderrådgivningen nu et nyt koncept, vi kalder "Opfinderens 10 trin", på www.opfind.nu. Med konceptet er vi med til at sikre, at de bedste ideer dokumenteres og realiseres, samtidig med at det gør vejen fra ide til marked kortere. På den måde kan opfindere bidrage til mere innovation, udvikling og værdifuld vækst i erhvervslivet " siger centerchef Louise Hvid Jensen. Det nye koncept består bl.a. af et selvhjælps-værktøj, som alle kan bruge til at arbejde videre med at modne og udvikle deres ideer. De bedste ideer kan modtage op til 150 timers gratis rådgivning i processen fra ide til salg af ideen.

Det behøver ikke koste så meget
60% af opfinderne angiver, at finansiering forhindrer dem i at realisere deres ideer. "Det behøver ikke koste særlig meget at modne og sælge en god ide på licens til en eksisterende virksomhed. Men det kræver, at opfinderen vil afsætte tiden til det. Der er nemlig tale om et systematisk stykke udviklings- og dokumentationsarbejde, som vi har mere end 30 års erfaring med. Det er den proces vi har sat på formel, og som vi forventer vil have markant værdi for opfindere i Danmark" siger Louise Hvid Jensen.

Mere videndeling og netværk
41% af opfinderne siger, at manglen på netværk forhindrer dem i at føre deres ideer ud i verden. "Vores nye koncept og hjemmeside opfind.nu er bygget op som et begyndende community for opfindere, hvor det er muligt at dele viden og relationer til fælles bedste. Gennem vores brede netværk blandt de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og vores samarbejde med universiteterne vil formidle viden, tips og relationer, så alle hele tiden oplever, at de får et skub i den rigtige retning med deres ide" siger Louise Hvid Jensen. Opfinderrådgivningen har 4.500-6.000 henvendelser pr. år, og ca. 3.000 opfindere abonnerer på Opfinderrådgivningens nyhedsbrev.

Relevant information

http://www.teknologisk.dk


Pressekontakt


Firma

Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup, Danmark

  +45 72 20 20 05

http://www.teknologisk.dk

Modtag nyheder fra Teknologisk Institut på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire