Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-10   -   Pressemeddelelse

Uddannelsen til LEAN Navigatør skaber hurtigt resultater

Det 11. hold i rækken af LEAN Navigatører fra Teknologisk Instituts uddannelse er allerede i fuld gang med at styrke danske virksomheders konkurrenceevne

En række danske virksomheder står nu endnu bedre rustet til at begå sig i en verden, hvor den globale konkurrenceskrue hele tiden strammes.

Det skyldes, at en eller flere af virksomhedernes medarbejdere har gennemført Teknologisk Instituts uddannelse "LEAN Navigatør i produktion", så de nu er klar til at styrke virksomhedens indsats for at få tilfredse kunder, tilfredse aktionærer og tilfredse medarbejdere.

Resultatet af uddannelsen er medarbejdere med nye kompetencer, der kan bruges i virksomhedens forandringsproces mod højere produktivitet, kortere gennemløbstid og mindre lagre.

Værdifulde resultater
Uddannelsen er baseret på, at deltagerne parallelt med den teoretiske undervisning arbejder med konkrete forandringer hjemme i virksomheden. Derfor har flere af virksomhederne allerede opnået værdifulde resultater. Projektleder Jens Kudsk fra West Pharmaceutical Services Danmark A/S lærte blandt andet at tilpasse LEAN-værktøjerne, så de passer til hans virksomhed. Det gav meget hurtigt et markant udbytte: "Jeg har arbejdet med LEAN-værktøjerne 5S, Poka-Yoka og SMED som det praktiske element i uddannelsen. Blandt andet er det lykkedes at reducere vores omstillingstider så meget, at vi vil spare cirka 1.000 mandetimer pr. år", siger Jens Kudsk.

Produktionsleder Christian Munksgaard fra Carlsberg Danmark A/S lægger også stor vægt på det praktiske element i uddannelsen: "Det er superspændende at arbejde med noget konkret. Jeg kommer inspireret tilbage til virksomheden og glæder mig til at bruge den ny viden til at dykke lidt længere ned i LEAN-opgaverne", siger han.

Coaching der virker
"Uddannelsens deltagere har taget fat på mange spændende opgaver, hvoraf højst 10-15 procent ville være blevet gennemført uden den indpiskning og coaching, som det giver at deltage", siger seniorkonsulent Kry Herholdt fra Teknologisk Institut.


Relevant information

http://www.teknologisk.dk


Pressekontakt


Firma

Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup, Danmark

  +45 72 20 20 05

http://www.teknologisk.dk

Modtag nyheder fra Teknologisk Institut på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater