18/03-11
-
Pressemeddelelse
Styrket indsats for øget it-anvendelse i landet mange små og mellemstore virksomheder - ny centerleder for IBIZ-Centeret kommer indefra
Teknologisk Institut har pr. 7. marts 2011 udnævnt Jan Overgaard til ny Centerleder for Innovationscenter for eBusiness IBIZ-Centeret. IBIZ-Centeret er et initiativ, der er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation, og som har til formål at øge anvendelsen af it blandt landets mange små og mellemstore virksomheder.
Jan Overgaard er et kendt ansigt i Innovationscenteret og i Innovationscenterets samarbejdsnetværk, i det han de seneste tre år har været tilknyttet IBIZ-Centeret sideløbende med sit arbejde i Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut. Denne kombination betyder, at Jan Overgaard har fulgt IBIZ-projektet fra nogle af centerets allerførste aktiviteter.
Jan Overgaard er uddannet cand.scient.pol. og har en baggrund i Videnskabsministeriet. Først i IT- og Telestyrelsen, efterfølgende i Videnskabsministeriets departement. I dette arbejde, har Jan Overgaard beskæftiget sig med it og it-kompetencer. Senest har Jan Overgaard arbejdet med analyser af bl.a. it-innovation i Center for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk institut.
Jan Overgaard fortsætter arbejdet med at styrke indsatsen på eBusiness-området. IBIZ-Centerets kontrakt med Videnskabsministeriet blev forlænget i efteråret 2010 i periode på 2½ år, hvilket også indikerer videnskabsministerens fokus på øget it-anvendelse blandt landets mange små og mellemstore virksomheder. Målet med IBIZ-Centeret er i første omgang at fortsætte arbejdet med at øge it-anvendelse i små og mellemstore danske virksomheder til udgangen af 2012. Men derudover er der ifølge Jan Overgaard et potentiale for at der fremadrettet eksisterer et behov for et egentligt kompetencecenter for it, hvor blandt andet mindre erhvervsdrivende kan få hjælp til at udnytte de muligheder, der ligger i brugen af it både til private gøremål og i forretningsøjemed.
IBIZ-Centerets fremtidige aktiviteter og vejledningstilbudForsknings- og Innovationsstyrelsen, der forvalter Rådet for Teknologi og Innovations bevilling til IBIZ-Centeret, har bedt IBIZ-Centeret i de kommende godt 2 år om at fortsætte det opmærksomhedsskabende arbejde og afholde en lang række lokale arrangementer rundt i landet. Formålet med arrangementerne er, at især de mindre virksomheder kan komme og se de nye muligheder og fordele, som de forskellige it-løsninger kan give i hverdagen.
Eksempelvis vejleder og inspirerer IBIZ-Centeret virksomheder, via hhv. workshops med Innovationsagenter og inspirationsmøder med it-leverandører, til at finde ud af, hvilket regnskabssystem, timesagsstyringssystem, online-markedsføring eller lignende virksomhederne har brug for. Med andre ord tilbyder IBIZ-Centeret nogle indledende overvejelser om, hvorledes en mindre virksomhed kan effektiviseres ved hjælp af nye it-løsninger.
Jan Overgaard påpeger,
"at det i dag er langt billigere end tidligere at gøre 'det administrative arbejde' nemmere ved hjælp af it". Blandt andet af denne grund understreger Jan Overgaard
"vigtigheden af at informere de mindre virksomheder om mulighederne ved at anvende netbaserede løsninger (de såkaldte cloud baserede tjenester), mobile værktøjer og andre it-værktøjer". Yderligere oplysninger om IBIZ-Centerets vejledningsservice, den digitale vækstpakke, NemHandel, Starthjælp på it-området mv. kan fås ved at kontakte Jan Overgaard på 7220 2022
Relevant information
http://www.teknologisk.dk