12/09-13
-
Pressemeddelelse
El- og sikrings virksomhed støtter op om Stafet For Livet i håb om at knække kræftens kode
Alle mennesker påvirkes af kræften og dens konsekvenser, Tele-Control hjælper til i kampen mod kræften
"Stafet For Livet" er et 18-24 timers løb som i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på kræft. Ved forskellige aktiviteter, oplysning og underholdning giver eventen anledning til, at mange deltagere mindes dem, der tabte kampen mod kræft, samt giver håb til de mennesker, der forsat kæmper. Dette har stor betydning for den danske el- og sikringsvirksomhed Tele-Control.
Disse minder og håb betyder meget for Tele-Control som udtaler: ''Vi er glade for at støtte op omkring denne gode sag, og vi er også stolte af at være en af de lokale hovedsponsorer til "Stafet For Livet" løbet i Frederikssund den 14.-15. september 2013.''
Den unge entreprenør Lars N. Graabæk genetablerede Tele-Control ApS tilbage i 2010. Han har fra sit kontor i Slangerup skabt en virksomhed som nu er i rivende udvikling.
Tele-Control ApS har kernekompetencer indenfor el-installationer og sikrings-systemer i såvel erhvervsmæssige sammenhæng men også i den private sektor.
Virksomheden i Slangerup har de sidste 3 år bevist, at de på baggrund af deres høje kvalitet, serviceniveau, leveringssikkerhed, fleksibilitet og troværdighed har formået af være konkurrencedygtige på markedet.
Tele-Controls kundegruppe tæller blandt andet: IBM, OBH Gruppen, Frederikssund- Halsnæs Brand- og Redningsberedskab og Dansk Bygningskontrol.
''Et fokusområde hos Tele-Control er at hjælpe og støtte op om fantastiske arrangementer som dette. Da løbet bliver afviklet i Slangerup, ikke mange 100 meter væk fra vores kontor, vil det give os mulighed for af få en fantastisk dag sammen med en masse energiske løbere og publikummer fra nærområdet. Mennesker som alle støtter op omkring kampen mod kræft." - udtaler Lars Graabæk, ejer af Tele-Control ApS.
Overskuddet fra ''Stafet For Livet'' går til Kræftens Bekæmpelses arbejde omkring forskning, forebyggelse samt patientstøtte, og Tele-Control finder, at det er vigtig at have fokus på social ansvarlighed og håber, at eventen kan skabe mere opmærksomhed om det afgørende og livsvigtige arbejde med at knække kræftens kode.
Relevant information
http://tele-control.dk