Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-11   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde imellem svensk televirksomhed og dansk iværksættervirksomhed udfordrer de store teleselskaber

Efter to år med konstant vokseværk har den danske iværksættervirksomhed TelefonMøder indledt et strategisk samarbejde med Confy AB, en svensk konkurrent, for at erobre det danske marked for telefonmødetjenester.

Iværksættervirksomheden TelefonMøder blev sat i verden for godt to år siden for at imødegå de høje priser på mødetelefoni for erhvervslivet. TelefonMøder tilbød helt fra begyndelsen en let anvendelig og prisbillig telefonmødetjeneste i konkurrence med TDC. I dag har TelefonMøder rundet de 300 erhvervskunder og har allerede fået et godt greb i markedet.
Nu sætter TelefonMøder ekstra turbo på succes'en og har indgået en samarbejdsaftale med Confy AB, der er en svensk udbyder af telefonmødetjenester i Norden. Med aftalen vil TelefonMøder bruge Confy's unikke, teknologiske platform, samtidig med at begge virksomheder drager fordel af TelefonMøders tilstedeværelse på det danske marked.

"Confy er en meget moderne mødetelefonitjeneste. Vi tilbyder mange, unikke funktioner, som vores kunder drager fordel af og det til konkurrencedygtige priser", siger Renée Fredlund, CEO, Confy AB. "Med TelefonMøder's indgående kendskab til det danske marked er vi overbeviste om, at vi sammen vil opnå en markant tilstedeværelse i hele Norden, hvilket er et af de væsentligste vækstmål i vores langsigtede strategi".

TelefonMøder tilbyder en enestående, ny tjeneste på det danske marked, hvor virksomheder udover en god lydkvalitet opnår større fleksibilitet i betalingen af deres telefonmøder. Det betyder, at virksomheder nu kan vælge, om de vil betale for hele mødet eller lade deres deltagere selv betale for hele eller dele af mødet via deres normale telefonregning. Det er samtidig muligt for deltagere på telefonmøderne at spare på de dyre udlandstakster, idet den nye tjeneste gør det muligt at ringe ind på telefonmøderne til lokaltakst fra over 50 lande.

"Vi har gennem de seneste to år udfordret de etablerede spillere på det danske marked. Samarbejdet med Confy gør os i stand til at tilbyde vores kunder markedets mest moderne mødetjeneste og fortsat holde nogle af markedets laveste priser", siger Lars Jensen, Managing Partner hos TelefonMøder.

Om TelefonMøder
TelefonMøder ejes af Voicelink ApS, en dansk virksomhed, der servicerer erhvervskunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Grundlæggerne af Voicelink ApS har årelang erfaring fra telebranchen både i Danmark og i udlandet. Virksomheden blev stiftet i starten af 2009.

Relevant information

http://www.telefonmoeder.dk


Pressekontakt


Firma

TelefonMøder
Carolinevej 2A
2900 Hellerup, Danmark

  70301011
  60766426

http://www.telefonmoeder.dk

Modtag nyheder fra TelefonMøder på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater