Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/04-10   -   Pressemeddelelse

Telenor og Aspiro bringer musiktjenesten WiMP til Danmark

Fra den 15. april kan kunder hos Telenor få adgang til det digitale musikbibliotek WiMP (Wireless Music Player) via både computer og mobiltelefon. WiMP er en streamingtjeneste, der er udviklet af norske Aspiro, og som gør brugeren i stand til at tage musikbiblioteket med på farten og dele det med venner fx via Facebook.

WiMP er navnet på en norsk musiktjeneste, der via internettet giver brugeren fuld, lovlig adgang til flere millioner sange fra sin computer eller mobiltelefon. Brugere kan let søge efter og opdage ny musik, få anbefalinger, lave playlister og dele dem med sine venner. Telenor sikrer nu, at de danske kunder kan få glæde af løsningen:

"Vi ser meget frem til at kunne tilbyde denne 'state of the art' musikløsning i Danmark," siger Peter Berg, der er markedsdirektør hos Telenor. "Den tilbyder en uovertruffen lydkvalitet og er utroligt brugervenlig. Du søger på en sang, klikker på den og så spiller den med det samme. Vi har altså her en god grund til at droppe pladesamlingen derhjemme, ikke mindst fordi brugerne kan tage WiMP med sig, idet de kan få adgang til den fra flere computere samt deres mobiltelefon. Og så kan de tilmed dele den med alle deres venner."

WiMP kan benyttes på Windows PC'ere og kan desuden som den første musiktjeneste i Danmark også bruges på Mac og Linux. På mobilen supporteres Android styresystemet, og en applikation til iPhone og iPod Touch er desuden på vej.

Betaling er nødvendig
Det er den norske udvikler af underholdning til mobilen, Aspiro, der har udviklet WiMP, og Telenor vil således i samarbejde med Aspiro lancere tjenesten i Danmark. Kunder hos Telenor kan få adgang til WiMP for 99 kr. om måneden. De kunder, der i forvejen abonnerer på to eller flere Telenor produkter "” fx mobiltelefoni og bredbånd "” får seks måneders fri adgang og herefter halv pris på tjenesten.

"En tjeneste som WiMP kan kun eksistere over tid, hvis artister, rettighedshavere og pladeselskaber får betaling for deres musik. WiMP er derfor organiseret som en abonnementstjeneste med en betalingsmodel, som sikrer dette. Og vores erfaringer fra Norge viser, at dette ikke er noget problem. Brugerne vil gerne betale for adgang til en tjeneste af denne kaliber," forklarer Gunnar Sellæg, der er administrerende direktør i Aspiro. Og Telenors markedsdirektør tilføjer:

"Selvom vi er mægtig begejstrede for WiMP, så forventer vi ikke, at alle 2 millioner Telenor-kunder kommer til at bruge tjenesten. Derfor synes vi, det er mest fair, at de, som bruger den, også betaler for den," siger Peter Berg.

Succes i Norge
For at hjælpe brugerne med at få mest muligt ud af tjenesten, så har WiMP en redaktion som kategoriserer musikken, publicerer toplister og anbefaler nye og gamle udgivelser.

Inden WiMP blev lanceret i Norge i februar, gennemførte Telenor og Aspiro en beta-test af tjenesten. En undersøgelse blandt testerne viste, at 94 % af dem var tilfredse med WiMP. Undersøgelsen, som er udført af Ipsos Norge, er baseret på interview med mere end 1500 beta-testere og resultaterne viste at:

· 94% af brugerne var tilfredse med WiMP
· 92% ville anbefale WiMP til andre
· 80% af de, der tog stilling, valgte WiMP over andre alternativer
· 80% ville betale for WiMP
· 64% ville vælge WiMP fremfor Spotify

Fakta om WiMP
· Første gang brugeren skal have adgang til WiMP, skal han/hun installere en streaming klient på sin pc "” det tager ca. et minut. Fremover vil det kun tage et øjeblik at logge på WiMP

· Musikken bliver ikke lagret på brugerens pc, men så længe man er bruger af tjenesten, så har man fri adgang til hele musikbiblioteket

· Brugeren af WiMP kan logge på tjenesten fra flere forskellige computere. Brugernavn og adgangskode kan dog kun bruges fra én computer ad gangen

· Brugeren kan også få adgang via forbindelser, der ikke er købt hos Telenor

· Mobilversionen af WiMP indeholder en mulighed for 'offline modus', hvor brugeren kan mellemlagre/'låne' album, som derved bliver tilgængelige uden netværksdækning

· Brugerne kan bogmærke sine favoritartister og -albums for hurtig tilgang samt lave spillelister, som de også kan dele med andre via sociale medier som Facebook, Twitter og MSN. Playlister kan også deles som en URL eksempelvis i en email eller instant messenger/chat-program

· WiMP tjenesten er baseret på Adobe Air og fungerer på Windows, Mac og Linux. På mobilen supporteres Android styresystemet. En applikation til iPhone og iPod Touch er desuden på vej.

· WiMP tilbyder musik fra mere end 20 indholdsleverandører og giver således adgang til mange millioner sange, inkl. indhold fra de store internationale pladeselskaber og en række mindre uafhængige; Sony Music, EMI, Universal Music, Warner Music, MBO, Phonofile, Artspages, IODA, The Orchard, Beggars Group, Naxos, Vidzone

· WiMP lanceres i beta i Danmark den 15. april. Det betyder, at tjenesten er fuldt funktionsdygtig ved lancering, men at musikbiblioteket fortsat vil blive udbygget i løbet af den næste måned


Fakta om WiMP hos Telenor
· Telenor-kunder der abonnerer på ét Telenor-produkt kan få fri adgang til WiMP i en måned og derefter adgang for 99 kr. om måneden. Kunder, der alene abonnerer på bredbånd fra Telenor, kan af systemmæssige årsager ikke få adgang til WiMP "” med mindre de tilkøber eksempelvis et mobilt bredbåndsprodukt

· Kunder der abonnerer på mere end ét Telenor-produkt kan få fri adgang til WiMP i seks måneder og derefter få adgang til tjenesten for halv pris "” det vil sige 49 kr. om måneden

Mere info følger på http://www.telenor.dk/wimp

Pressekontakt:
- Peter Glüsing, Pressechef, Telenor, Tlf: 60 50 63 10
- Kristin Breivik Eldnes, IR- og informasjonssjef, Aspiro, Tlf: +47 908 07 389

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens sjettestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 172 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på http://www.telenor.dk

Relevant information

http://www.telenor.dk


Pressekontakt


Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire