Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Telenor har tag i danskerne

Mobilforretningen hos Telenor voksede hurtigere end markedet i årets første kvartal. 37.000 flere mobilkunder kom til, og det øgede omsætningen i mobilforretningen med 4% i forhold til samme periode sidste år. Telenor opnåede en indtjeningsgrad på 25% i kvartalet for hele sin danske forretning.

I årets første tre måneder valgte yderligere 37.000 danskere at blive mobilkunder hos Telenor, hvor den samlede kundebase voksede til 2.075.000 mobilkunder. Den samlede indtjening øgedes i forhold til kvartalet året før til 408 millioner kroner og den samlede indtjeningsgrad steg til 25% for Telenor Danmark.

"Der sker virkelig noget på det danske telemarked for tiden med intens konkurrence på markedet for Mobilt Bredbånd. Telenor er med til at sætte agendaen ved at introducere en række nye produkter der opfylder kundernes behov for at bruge de muligheder som det mobile bredbånd giver," siger adm. direktør Henrik Clausen fra Telenor Danmark.

"Vores nye netværk vil allerede til september levere hastigheder på mobilt bredbånd på op til 21 Mbit/s, og være klar til at levere 4G/LTE-tjenester til kunderne. En teknologi som vi venter os meget af, og som vi planlægger at teste allerede til sommer," siger Henrik Clausen

Musik- og filmtjeneste fra Telenor
Siden april har kunder hos Telenor haft adgang til det digitale musikbibliotek WiMP (Wireless Music Player) via både computer og mobiltelefon. Senere i maj måned lancerer Telenor i samarbejde med selskabet Voddler en reklamefinansieret filmtjeneste i Danmark. Bag tjenesten står det svenske selskab Voddler, der har stor succes i sit hjemland Sverige med at tilbyde streaming af film.

"Med disse to tjenester får vores kunder helt nye muligheder for at lytte til musik og se film. Vi er ikke i tvivl om, at det vil blive en succes og forhåndsinteressen har været stor for både WiMP og Voddler, fordi det gør brugeren i stand til at tage musik og film med på farten," siger Henrik Clausen.

"Telenor er med udrulningen af det nye netværk og introduktionen af innovative produkter godt på vej til at eksekvere sin ambitiøse strategi om blive danskernes foretrukne leverandør af mobilt bredbånd," slår Henrik Clausen fast, inden han senere på måneden tiltræder posten som CEO for DiGi, Telenor Danmarks søsterselskab i Malaysia.

Ny adm. direktør for Telenor Danmark bliver Jon Erik Haug der tiltræder 15. maj 2010.

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens sjettestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 172 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien.

Relevant information

http://www.telenor.dk


Pressekontakt


Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire