Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-11   -   Pressemeddelelse

Følg Wilbeks VM-hold på mobilen med Telenor og TV2

Du kan følge VM i herrehåndbold på din mobiltelefon. I samarbejde med TV 2 tilbyder Telenor en app og en mobilside, der samler alle de relevante informationer om mesterskabet - herunder videoklip fra alle kampene. Derudover kan Telenors kunder følge alle kampene live med Telenor Mobil TV.

Ved sidste måneds EM i kvindehåndbold lancerede Telenor og TV 2 en app, der gav danskerne mulighed for let at hente nyheder og informationer om slutrunden. Applikationen blev en stor succes med flere end 18.000 downloads i de knap to uger mesterskaberne varede, og den blev brugt godt 120.000 gange. Specielt populær var den de dage, hvor de danske piger var på banen.

Nu følger Telenor og TV 2 op på succesen, og dækker VM i herrehåndbold via den samme app, som blev brugt til kvindernes EM.

App kan hentes på Android Market og App Store ved at søge på "håndbold" eller brugeren kan sende en sms med APP til 1277. Applikationen vil løbende holde brugerne orienteret om stillinger, resultater, kommentarer og vise klip fra kampene.

Som en lille gimmick er der mulighed for at stemme på resultaterne af kampene under slutrunden inde i applikationen.

"Først så vi det ved sommerens Tour de France og senest ved EM i kvindehåndbold, at danskerne i høj grad efterspørger denne type af apps, hvor de hurtigt kan danne sig et overblik over de store og aktuelle sportsbegivenheder. Sammen med TV 2 leverer vi det. Så husk at hente applikationen inden kampen mod Australien i aften," fortæller Peter Berg, markedsdirektør hos Telenor.

For de danskere, der ikke har en smartphone, men som godt kan gå på nettet med deres telefon, er der mulighed for at følge slutrunden på en hjemmeside, der er optimeret til at bruge på en mobiltelefon. Disse brugere kan også sende en sms med APP til 1277, og de får så et link til mobile-hjemmesiden.

Fri tv-streaming med Telenor Mobil TV
Endelig er der også mulighed for at følge slutrunden via Mobil TV på TV 2.

Abonnement med Mobil TV fra Telenor koster 99 kroner pr. måned inklusiv frit forbrug og kræver en 3G telefon samt at man befinder sig indenfor 3G-dækning. Som et særligt tilbud er den første måned fri - så det er en god anledning til at prøve pakken, der også giver ubegrænset adgang til DR1, DR2, DR Update, TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 News, SPUTNIK, Disney Channel og BBC World News. Desuden udsendes tre "made for Mobile"-kanaler, hvis indhold er klippet ned til mobilvisning. Det drejer sig om MTV Music, MTV shorts og Discovery Mobile.

Datatrafikken, når man ser tv på mobilen i Danmark, er fri, så med Mobil TV pakken kan man se lige så meget TV, man orker. Mobil TV tjenesten kan dog ikke benyttes i udlandet.

Mobilapplikationen TV2 VM i håndbold er gratis. Datatrafikken ved download og brug afholdes af brugeren, der med fordel kan vælge et af Telenors tillægsabonnementer: Surf billigt med mobilen.
Hent Telenors Mobil TV applikation i Android Market eller App Store ved at søge på "mobil tv" eller send APP til 1277.
For yderligere information: Telenor Mobil TV
Tjek om du har 3G i dit område: Telenor Dækningskort

Relevant information

http://www.telenor.dk


Pressekontakt


Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire