Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/05-11   -   Pressemeddelelse

Telenor lancerer nyt dataabonnement, som kan bruges både til tablet og smartphone

Telenor tilbyder fra i dag et nyt dataabonnement, der gør det lettere for danskerne at bruge de mange nye devices som smartphones og tablets til at gå på nettet. Med ét samlet abonnement kan kunderne nu gå på nettet på både deres tablet og smartphone samtidig.

En undersøgelse foretaget af Userneeds for Telenor viser, at over halvdelen af danskerne forventer, at de vil bruge internettet mere via mobile enheder inden for de kommende to år. Som konsekvens af at der kommer stadig flere nye devices, der kan benytte de mobile datanetværk, og danskernes behov for at være online stiger, lancerer Telenor derfor i dag et nyskabende abonnement, der skal gøre det nemt og ligetil for kunderne at udnytte de mange nye muligheder.

Til kunder, der allerede har et flatrate dataabonnement hos Telenor, tilbyder Telenor abonnementet "DobbeltSIM". Det betyder, at kunderne får et ekstra sim-kort til deres dataabonnement, som kan sættes i en tablet, og det er så muligt at være på nettet fra begge sim-kort samtidig. De to sim-kort hører til samme dataabonnement, så kunderne kun betaler for ét abonnement.

Telenor forventer kraftig stigning i antallet af tablets
Siden 2010 er markedet for smartphones vokset voldsomt, og ca. 70% af de mobiltelefoner, der nu sælges i Danmark, er smartphones. Da de fleste smartphones sælges med dataabonnement, betyder det, at rigtig mange danskere har et dataabonnement i dag.

Samtidig forventer Telenor, at op mod 200.000 danskere i 2011 vil købe en tablet, som også har muligheden for at benytte de mobile datanetværk.

"Vi ser flere og flere danskere køber tablets som supplement til deres smartphone, og da mange kunder allerede har et dataabonnement hos os, vil vi gerne gøre det nemt og ligetil at udnytte det eksisterende abonnement på de nye tablets. Derfor tilbyder vi nu "DobbeltSIM"," forklarer Kim Sørensen, Senior market manager hos Telenor.

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens sjettestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 203 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk

Relevant information

http://www.telenor.dk


Pressekontakt


Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire