Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/06-15   -   Pressemeddelelse

Roskildes mobilmaster er klar til årets største smartphonefestival

Der forventes et enormt pres på mobilnettet, når Danmarks største festival med over 80.000 gæster skruer op for musikken. Telenor stiller fire ekstra mobilmaster op på området, så abonnenter har mobildækning døgnet rundt til tale, SMS'er og uploads på de sociale medier. Mobiltrafikken forventes at slå alle rekorder i år.

Roskilde Festival rummer det hele - både koryfæerne, de hippe og upcoming musikere. Uanset hvad man foretrækker, er det helt sikkert, at størstedelen af gæsterne vil bruge mobiltelefonen flittigt, og at presset vil øges på mobilmasterne i den uge, festivalen varer.

"Mobiltelefonen er med på festival og højst en armslængde væk. I dag bruger festivalgæster deres mobiltelefon til at dokumentere alt, hvad de oplever. Så de sociale medier vil flyde over af koncertbilleder og videoer med hovednavne som Paul McCartney, Muse og Marie Key, men også af statusopdateringer fra teltet, økobaren eller kunstområdet. Det er en uge med mange forskellige og sjove oplevelser, og de skal deles med venner og familie," siger Kim Krogh Andersen, netværksdirektør i Telenor.

Roskilde Festival er årets største musikbegivenhed, og Telenor forventer, at mobiltrafikken vil slå alle rekorder i år. Teleselskabet opgraderer derfor sit mobilnetværk og opsætter fire ekstra mobilmaster ved musikscenerne, herunder Orange Scene, ved indgangen og på teltpladsen. Derudover har Telenor i forvejen en permanent mast inde på campingområdet.

"Allerede når festivalgæsterne ankommer til indgangene, vil en enorm mængde billeder og videoklip blive uploadet på Facebook, YouTube og Instagram. Derfor har vi opgraderet netværket fra aflæsningspladsen og hele vejen ind til koncertområdet. Uanset hvor man befinder sig på den enorme festivalplads, er det vigtigt for os, at vores abonnenter kan komme i kontakt med deres venner og familie uden forsinkelse på netværket," siger Kim Krogh Andersen.

Selvom Telenor skruer betragteligt op for mobilnetværket, kan Kim Andersen dog ikke garantere optimal dækning minut for minut.

"Vi gør alt for at sikre så god en kundeoplevelse som overhovedet muligt, men med det store antal festivalgæster kan vi ikke udelukke, at der kan forekomme tidspunkter, hvor vores anstrengelser kommer til kort," siger Kim Krogh Andersen.

Det er ikke kun på Roskilde Festival, at Telenor står klar med ekstra kapacitet til mobilbrugerne. Efter Roskilde venter nogle travle måneder, hvor Telenor kører rundt i det ganske sommerland og sætter mobile master op. I alt 50 festivaller og koncerter får besøg af Telenor i løbet af sommeren.

Pressekontakt

Tom Lehn-Christiansen
Pressechef
  25 600 800

Firma

Telenor
Frederikskaj
1780 København V, Danmark

  +45 60 50 63 10

http://www.telenor.dk

Modtag nyheder fra Telenor på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire