Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/09-09   -   Pressemeddelelse

Tal fra Telia: Mobilmail topper søndag kl. 21.00

Flere og flere danskere bruger mobilen til at surfe på nettet og tjekke mails. Forbruget topper kl. 21.00 alle ugens dage. Søndag kl. 21.00 er ugens højdepunkt, hvor det mobile netværk er rødglødende.

Kl. 21.00 er peak hour

Telia har kortlagt døgnforbruget af data. Her viser der sig et meget stabilt mønster. Alt tyder på, at når børnene er lagt i seng, er det blevet en fast rytme for danskerne at surfe på mobilen og tjekke mails. Peak hour er kl. 21.00 alle ugens dage, hvor søndag har det højeste peak af alle dage. Kl. 21.00 er dér, hvor de fleste vælger at sende arbejdsmails eller holde Facebook-profilen helt up-to-date.

"Der tegner sig et tydeligt mønster af danskernes dataforbrug som værende absolut højest kl. 21.00. Her er middagsmaden spist, børnene sover, og mange vælger at tage mobilen frem for at slutte dagen med at surfe på internettet, checke arbejdsmails eller få styr på kalenderen til næste morgen," siger Peter Krogsgaard, som er salg- og marketingdirektør i Telias mobilforretning.

Mandagen begynder om søndagen på mobilen

Mens sms'erne er på sit højeste lørdag aften, tjekker danskerne mails om søndagen. Det er primært de unge, der trækker sms-tallet op lørdag aften, når de er i byen og laver aftaler om at mødes etc. Søndag aften er det mobilmails og facebook, der fylder.

"Som den eneste dag på ugen vælger de fleste danskere at sove lidt længere om søndagen, men når folk begynder at stå op, er denne dag præget af den mest heftige aktivitet på ugen. Fra kl. 07.00 til kl. 13.00 stiger danskernes dataforbrug med 400 pct. og gør hurtigt søndag til den mest travle dag i forhold til dataforbrug. For mange danskere er søndag lig med afslapning, og her er det nærliggende at gribe fat i mobilen og surfe rundt på nettet, mens man ligger på sofaen. Men tallene i vores database er også en klar indikator på, at danskerne checker deres arbejdsrelaterede mails i weekenden. Denne tendens er især tydelig hen på eftermiddagen og indtil kl. 21.00, hvor det topper for ugen. Her begynder de fleste simpelthen at tjekke deres arbejdsmails. Så for mange begynder arbejdsdagen på mobilen allerede søndag aften," siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør i Telias mobilforretning.

Fakta om danskernes dataforbrug:

- Danskerne begynder allerede at tjekke mobilmails, facebook og nyheder via mobilen kl. 05.00

- Forbruget af mobildata stiger løbende og topper kl. 21.00

- Søndag er dagen, hvor trafikken i det mobile netværk er størst. Her begynder danskerne at tjekke arbejdsmails

- Søndag kl. 21.00 er det tidspunkt på ugen, hvor flest danskere er på det mobile netværk

Grafer over danskernes dataforbrug : http://static.telia.dk/pdf/Grafer-over-danskernes-dataforbrug.pdf

Relevant information

http://telia.dk


Pressekontakt


Firma

Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S , Danmark

  28 27 01 70

http://www.telia.dk

Modtag nyheder fra Telia Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire