Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/10-09   -   Pressemeddelelse

Gør mobilen rejseklar til efterårsferien

Når man tager mobilen med på ferie til udlandet, kan det være svært at holde styr på, hvad, hvornår og hvordan man egentlig betaler for at bruge den. Telia har udarbejdet nogle gode råd, som kan hjælpe danskerne med at gøre deres mobil rejseklar.

Der er rigtig mange danskere, der rejser i ferierne og størstedelen tager mobilen med. Mange øn-sker at bruge mobilens muligheder i udlandet, men det er ikke alle, der har samme behov, når de er på ferie, som når de er hjemme. Ved man på forhånd, at man f.eks. ikke vil tjekke sine mails eller downloade fra nettet, så foreslår Telia, at man gør sin mobil rejseklar, inden man tager af sted.

"Efterårsferien står for døren, hvor mange rejser til udlandet. Uanset hvor folk rejser hen, eller hvem de rejser med, er der ingen tvivl om, at de altid har mobilen med. Når man er i udlandet, skal man blandt andet være opmærksom på de såkaldte "roaming-priser", som er de priser, man betaler for at "låne" sig ind på de andre teleselskabers netværk. Derfor har vi i Telia udarbejdet nogle gode råd, som kan hjælpe danskerne med at skabe overblik og undgå uforudsete ferieregninger," siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør i Telias Mobilforretning.

8 gode råd

Vær prisbevidst
Du kan bruge din mobil i udlandet, ganske som du er vant til i Danmark, men prisen er ikke den samme. Tænk på at mobilbrug i udlandet er dyrere, når du finder mobilen frem på ferien. Det betaler sig.

Husk altid +45 foran telefonnummeret, når du ringer og sender SMS'er til Danmark fra udlandet
Så er du sikker på, at dit opkald og din SMS går igennem.

Indstil din telefonsvarer
I udlandet betaler du udlandstakst både, når din telefonsvarer modtager et opkald, og når den stiller kaldet tilbage til den danske central. Undgå at betale dobbelt pris for telefonbeskeder ved at indstille telefonsvareren, inden du rejser.

Husk at slukke og tænde din mobil, når du er hjemme igen
Ellers kan mobilen "tro", at du stadig er i udlandet og opkræver udlandspriser for opkald til din telefonsvarer.

Vælg selv netværk
Tjek priserne hjemmefra og vælg selv netværk, når du er nået frem.

Husk at du også betaler for at modtage opkald
I udlandet betaler du for at modtage opkaldet fra den danske grænse og til den destination, hvor du befinder dig.

Brug mobilens indstillinger og spar penge
Når du surfer på internettet via din mobiltelefon, kan du vælge en indstilling, som fjerner billederne. Det mindsker mængden af data og dermed dine omkostninger.

Slå automatiske e-mail og download fra
Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for datatransmissioner med regelmæssige intervaller. Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands, hvis du ikke skal bruge det.

Du kan læse mere om de gode råd, tjekke priser og få hjælp til at indstille din mobil her.

Relevant information

http://www.telia.dk


Pressekontakt


Firma

Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S , Danmark

  28 27 01 70

http://www.telia.dk

Modtag nyheder fra Telia Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire