Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/06-10   -   Pressemeddelelse

Telia åbnede 4G for testkunder i nat

Kl. 00.01 i nat åbnede Telia op for 4G. Den første testkunde, TV2 Nyhederne, var på pletten og afprøvede det nye udstyr

1.juni er dagen, hvor de selskaber der sikrede sig 4G-licenser ved auktionen i maj, kan få lov at åbne for deres 4G-netværk. Det benyttede Telia sig af, og allerede få minutter over midnat, var den første testkunde på 4G.

"Vi var meget spændte, for vi har mange forventninger til 4G, og vi blev bestemt ikke skuffede. Det var tydeligt at mærke, at det gik lynhurtigt med 4G, og det er derfor noget, jeg tror vi vil komme til at benytte meget i fremtiden. 4G giver os nogle helt nye muligheder, og vi vil kunne levere nyheder langt hurtigere end i dag, fordi vi kan streame live. Det er vigtigt for os at være først med nyhederne, og her ligger den største forskel i, om vi skal flytte rundt på sendevogne, eller om vi kan nøjes med at køre rundt med små USB-modems," siger Morten Brandstrup, produktionsteknisk chef hos TV2 Nyhederne.

TV-kanalerne har tidligere været afhængige af satellitforbindelse for at kunne sende live-TV. 4G gør det muligt at streame live, og skaber derfor nogle helt nye rammer for live-tv.

Nu skal der testes

Telia var først i verden med 4G, da vi allerede i 2009 lancerede 4G i Norge og Sverige. Det har givet erfaringer, som vi vil trække på ved udbyggelsen af det danske netværk. Samtidig er det afgørende, at have mulighed for at teste netværket, før det lanceres til kunderne:

"Det er vigtigt for os at få et godt billede af, hvordan brugerne af 4G oplever vores netværk, før vi åbner op for det for alle vores kunder. Derfor har vi fundet en række testpersoner og virksomheder, som tester 4G-netværket i perioden frem til lanceringen. Det vil give os mulighed for at identificere områder for forbedringer, og sammen med vores unikke erfaringer fra Sverige og Norge, vil det være med til at give os de bedste forudsætninger for at tilbyde et stærkt og velfungerende netværk når vi går fra testfasen til salgsfasen." siger Jesper Brøckner, adm. direktør i Telia Mobility Services.

Relevant information

http://www.telia.dk


Pressekontakt


Firma

Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S , Danmark

  28 27 01 70

http://www.telia.dk

Modtag nyheder fra Telia Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire