Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/07-10   -   Pressemeddelelse

Hellere mobildækning end havudsigt i sommerhuset

Traditionel luksus som havudsigt står ikke øverst på listen over obligatoriske nødvendigheder i vores sommerboliger - det gør mobiltelefondækning derimod. Selvom mange danskere tager på ferie for at slappe af, prioriterer en stor del mobildækning frem for solnedgangen over havet under deres ferie i sommerhuset. Det viser en undersøgelse fra Telia.

Meget tyder på at de romantiske stunder på terrassen i sommerhuset med udsigt over havet ikke længere er så attraktive for danskerne, som de hidtil har været. Dobbelt så mange danskere foretrækker nemlig god mobildækning frem for havudsigt, hvis de skulle købe et sommerhus.

"Der er en tydelig tendens til, at danskerne i højere grad end nogensinde ønsker at kunne benytte deres mobil, hvor som helst og når som helst - også i ferien. Næsten alle danskere medbringer deres mobiltelefoner på deres ferier. Mobiltelefondækningen er helt enkelt vores nye hængekøje," siger Peter Krogsgaard, salg- og marketingdirektør, Telias Mobility Services.

Arbejdet med i hængekøjen
Selvom sommerhuset gerne må ligge væk fra stress og jag, så bliver linjen til arbejdskollegerne derhjemme bestemt ikke kappet. Mange danskere regner med at arbejde i deres ferie. Ca. 17 pct. vil læse jobrelaterede e-mails på ferien, mens mere end hver tiende vil besvare jobrelaterede e-mails og foretage jobrelaterede opkald.

"Mobilen benyttes flittigt af mange danskere til at ordne de små ting på jobbet, som løbende kan dukke op i løbet af ferien. Selvom arbejde i ferien ofte forbindes med noget negativt, kan det omvendt også være positivt. For nogen betyder muligheden for at arbejde mobilt rent faktisk, at det overhovedet kan lade sig gøre at holde ferie, selvom mor eller far har noget arbejde, som skal ordnes. I stedet for at tage hjem, kan det hele lynhurtigt ordnes på stedet, hvorefter man igen kan fortsætte familieferien eller strandturen," siger Peter Krogsgaard.

Resultater fra undersøgelsen
30 pct. ville prioritere, at der er god mobildækning, hvis de skulle købe et sommerhus
16 pct. ville prioritere, at der var udsigt over vandet, hvis de skulle købe nyt sommerhus
17 pct. vil læse jobrelaterede e-mails på deres ferie
13 pct. vil besvare jobrelaterede e-mails på ferien
11 pct. vil foretage jobrelaterede opkald på deres ferie

Om undersøgelsen
Undersøgelsen blev foretaget af forretningsintelligensvirksomheden United Minds vha. e-mail-formularer i perioden mellem den 2. juni og den 8. juni 2010. I alt 1.018 danskere, på 18 år eller ældre, besvarede formularen. Resultaterne er samlet i kvotienter, der er repræsentative for den danske befolkning mht. køn, alder og geografisk bopæl.

Relevant information

http://www.telia.dk


Pressekontakt


Firma

Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S , Danmark

  28 27 01 70

http://www.telia.dk

Modtag nyheder fra Telia Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire