11/04-11
-
Pressemeddelelse
Posten vælger Telia
I et af de senere års største kommunikationsudbud i Norden har Posten valgt TeliaSonera som leverandør. Aftalen, der er fireårig, har en samlet værdi på SEK 320 mio.
"Vi søgte partnere med en stærk nordisk position, net og tjenester med højeste kvalitet og sikkerhed samt viden om, hvordan kommunikationsløsninger kan bidrage til at styrke vores virksomhed. TeliaSonera var den leverandør i Norden, som kunne modsvare de høje krav, vi stillede inden for telefoni," siger Joss Delissen, CIO Posten Norden.
I aftalen indgår IP-, fast- og mobiltelefoni samt indkøb af telefoner. Posten Norden har i dag cirka 10.000 faste abonnementer/opkoblinger og cirka 35.000 mobilabonnementer/opkoblinger. Aftalen omfatter Posten Nordens virksomheder i Sverige, Danmark, Norge og Finland.
"Jeg er stolt over den store tillid, og at vi nu får lov til at bidrage til at gøre Posten Norden mere omkostningseffektiv og driftsikker. Det er et af de fornemmeste beviser, vi kan få på, at TeliaSonera er Nordens førende kommunikationsleverandør," siger Sverker Hannervall, der er ansvarlig for TeliaSonera Business Services.
I Danmark omfatter aftalen med Posten cirka. 25.500 fastnet- og mobilabonnementer/opkoblinger.
Fakta om Posten Norden
Posten Norden er etableret på basis af en fusion af Post Danmark A/S og Posten AB. Koncernen tilbyder kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden og har en omsætning på cirka 42 mia. SEK og knap 40.000 medarbejdere. Virksomheden drives inden for forretningsområderne Breve Danmark, Meddelande Sverige, Logistik og Informationslogistik. Moderselskabet er et offentligt svensk selskab, og hovedkontoret ligger i Solna, Sverige. Læs mere om Posten Norden på www.postennorden.se.
Yderligere information:
Lone Berning, kommunikationschef, Telias bredbåndsforretning: 28 27 75 23
Relevant information
http://www.telia.dk
Firma
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S ,
Danmark
28 27 01 70
http://www.telia.dk