Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Over halvdelen af den danske befolkning er nu dækket af 4G

I dag, den 10. oktober, åbner Telia for 4G mobilt bredbånd i yderligere 69 byer* i et omfattende netværk af sendemaster over hele landet. Dagens begivenhed betyder, at flere end halvdelen af alle danskere fra i dag vil kunne udnytte mobile datahastigheder, der er mere end 10 gange hurtigere end det, der kan opnås med det eksisterende 3G-signal.

Udrulningen af 4G vil betyde et paradigmeskift for vores daglige brug af bærbare computere og tablets - og vil reelt udviske skellet mellem faste og mobile netforbindelser.

"Tilgængeligheden af et udvidet 4G-netværk betyder eksempelvis, at danskerne nu uden problemer eller udfald kan se levende tv-billeder via mobilnettet, at brugen af live-streamede videoreportager på tv-nyhederne vil tage et kvalitetsmæssigt kvantespring, og at ambulancefolk vil kunne sende HD-optagelser i forvejen til hospitalets specialister. Mulighederne er nærmest uendelige," siger Christoph Nørgaard, Vice President Consumer, Telia Mobility.

Allerede i december sidste år kunne Telia som det første teleselskab i Danmark tilbyde sine kunder lynhurtig 4G-datatrafik. Indtil i dag har udbredelsen af den nye, fjerde generation af mobilt datanetværk imidlertid været begrænset til kernen af landets fire største byer. Med dagens markante udvidelse af 4G-signalet vil 73 danske byer* og over halvdelen af landets befolkning nu få mulighed for at anvende den lynhurtige mobilteknologi.

For at udnytte 4G-mobilnettet optimalt skal man benytte en ny dongle**, der ligeledes introduceres i dag og kan købes i Telias butikker samt via Telia.dk. Prisen er 499 kr. Et mobilt bredbåndsabonnement til 4G koster normalt 399 kr. pr. måned, men frem til og med 13. november kan man købe abonnementet for 199 kr. og fortsætte med denne pris også efter 13. november. Der vil være en bindingsperiode på 6 måneder, og med tilbuddet vil mindsteprisen*** være 1.752 kr.

Oven på dagens 4G-udvidelse vil Telia i de kommende måneder fortsætte udrulningen af det lynhurtige mobilnetværk - og inden årsskiftet kan 75 pct. af danskerne komme på 4G.

* Det er alene byer med flere end 4.000 indbyggere, som er medregnet
** En dongle er det USB-modem, der gør din computer mv. i stand til at gå på det mobile datanet
*** 20 øre/SMS til danske numre. SMS er ikke mulig i 4G dækning. Betalingsservice: 9,75 kr./md. i adm. Giro: 39 kr./md.

Læs mere på Telia.dk/4G.

Relevant information

http://www.telia.dk


Pressekontakt


Firma

Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S , Danmark

  28 27 01 70

http://www.telia.dk

Modtag nyheder fra Telia Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire