03/07-14
-
Pressemeddelelse
Telia vinder Københavns Kommune
Københavns Kommune har valgt Telia som leverandør til en komplet callcenter-løsning, som skal implementeres i kommunens kontaktcenter og andre borgerrettede enheder. Aftalen strækker sig over seks år og har værdi af et to-cifret millionbeløb.
Da opgaven blev sendt i udbud, bød to af de syv præ-kvalificerede udbydere ind med løsninger. Københavns Kommune valgte Telias cloud-baserede callcenter-løsning, som skal håndtere 500 medarbejdere og kan skaleres op alt efter behov. Hos Telia er der stor tilfredshed med aftalen:
"Vi er naturligvis meget stolte af at have vundet aftalen. Med fare for at lyde lidt for selvsikker, vil jeg gerne tilføje, at jeg ikke er overrasket over udfaldet, fordi vi har Danmarks mest avancerede kontaktcenter-løsning. Den baserer sig på Telia Callguide-produktet, som er langt foran konkurrenternes, og den konkurrencefordel skal vi udnytte til at få endnu flere virksomheder og offentlige myndigheder til også at vælge Telia til denne type opgaver," siger Peter Arke, vicedirektør i Telias erhvervsforretning.
Aftalen kom i hus via et bredt samarbejde med Telias specialister i TeliaSonera-koncernen, som Telia i Danmark er en del af. Ifølge Peter Arke er det en eksemplificering af, hvordan det giver helt unikke fordele at have en stor koncern i ryggen med helt essentielle erfaringer og ekspertise:
"Det er en strategisk vigtig aftale for os, fordi vi med aftalen demonstrerer vores evne til at levere løsninger, som ligger udover vores umiddelbare og vante infrastruktur. Målet er at give virksomheder og andre institutioner mulighed for at effektivisere arbejdsgangene internt og samtidig levere en endnu bedre service udadtil til vores kunders kunder - i dette tilfælde til Københavns borgere," siger Peter Arke.
Også hos Københavns Kommune er man glade for aftalen:
"Københavns Kommune er en kompleks organisation, der tidligere har haft flere sideløbende callcenter-løsninger. Med den nye aftale får vi én leverandør og én samlet løsning. Det betyder, at vi sparer en masse skattekroner, der så kan komme borgerne til gode. Vi har haft vores kontaktcenter i seks år og har i den periode opbygget en professionel borgerbetjening. Den bliver nu endnu bedre - ikke kun for borgerne i København men også for vores ansatte," siger direktør i Københavns Borgerservice, Thomas Jakobsen.
Løsningen implementeres i august/september og sættes i drift fra fjerde kvartal i år.
Mere til historien
Telia satser hårdt på erhvervsmarkedet, hvilket også ses i opkøbet af it- og systemintegratoren, SÃminn Danmark.
Københavns Kommune beskæftiger i dag flere end 40.000 ansatte, hvilket gør det til landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Københavns Kommune har knap 570.000 borgere.
Pressekontakt
David Engstrøm
Komm. rådgiver, Mobil
+45 28 27 81 85
Firma
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S ,
Danmark
28 27 01 70
http://www.telia.dk