07/07-14
-
Pressemeddelelse
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed... og internet
Adgang til internet er blevet et stadig vigtigere parameter, når vi køber sommerhus. Specielt i de attraktive kystområder kan det knibe med fastnetforbindelsen - men løsningen er allerede ved at blive rullet ud i form af et styrket mobilt internet.
Når vi danskere leder efter sommerhus til ferien - hvad enten det er til leje eller køb - så gør landets ejendomsmæglere klogt i at sætte sig ind i mulighederne for at få hul igennem til Facebook, YouTube og HBO. Køberne spørger nemlig i stigende grad til internet i feriehjemmene:
"Vi møder mange sommerhus-købere, der som noget af det første tjekker, hvor god mobilforbindelsen er. Selv om vi gerne vil trække stikket ud i ferien, så er der ingen tvivl om, at muligheden for at komme online er utrolig vigtig. Vi vil nemlig gerne kombinere naturen og roen i sommerhuset med muligheden for at kunne dele vores ferieoplevelser på de sociale medier, måske sende et par mails og nyde en god film eller serie om aftenen - eller på børnenes iPad om morgenen. Derfor er det et stort plus med ordentlig dækning og mulighed for internet," siger Mads Ellegaard, relationschef i home og tilføjer, at huse med internet også er i højere kurs ved sommerhus-udlejning.
Den mobile mulighed
Hvis du skal have internet i sommerhuset, ligger løsningen oftest i en mobil løsning frem for den faste forbindelse:
"Hastighederne med 4G-mobilnettet har nu nået et niveau, hvor de mange steder slår den faste forbindelse - og det giver nogle helt nye muligheder i sommerhusområderne. Vi ruller netop nu 4G med langtrækkende sendere ud i mange tyndtbefolkede områder, hvilket vil give hurtigt mobilt internet fx ved mange af vores kyster," fortæller Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.
Også producenterne af routere, som kan give trådløst internet i hjemmet, har fået øjnene op for 4G-netværket, og mange nye routere leveres i dag med plads til sim-kort, så de kan køre via mobilt internet.
"Det handler jo om at udnytte de forskellige teknologier mest intelligent. Når hastighederne og behovet er der, giver det ikke mening at bruge en masse penge på fx at grave kabler ned på samtlige sommerhusgrunde. Her vil man fremover kunne udnytte det mobile internet langt billigere med samme effekt og hastighed," siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.
Christoph Nørgaard nævner Djursland som et eksempel. Her har Telia siden marts i år arbejdet på at opsætte hele 12 nye 4G-sendere, hvoraf langt de fleste opererer på de langtrækkende 800 MHz-frekvenser, som er specielt egnet til mere tyndtbefolkede områder. Dertil kommer seks nye 3G-sendere og to nye 2G-sendere.
Pressekontakt
David Engstrøm
Komm. rådgiver, Mobil
+45 28 27 81 85
Firma
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S ,
Danmark
28 27 01 70
http://www.telia.dk