14/03-18
-
Pressemeddelelse
Få styr på haven på den professionelle måde med EGO
Tiden er ved at være inde til at bevæge sig ud i haven og få bugt med den vintertrætte have, og det kræver sit udstyr. Der findes et væld af udstyr som plæneklippere, buskryddere, løvblæsere og kædesave til den haveinteresserede mand, men der er forskel på kvaliteten. EGO er et af de mærker, som sikrer professionelt udstyr til den private havemand.
Hos Texas er der fokus på kvalitet til gode priser, og med deres nye samarbejde med EGO giver det helt sig selv. EGO har batteridrevende maskiner til haver og parker heriblandt plæneklippere, løvblæsere, buskryddere og hækkeklippere.
Effektiv og kraftig arbejdskraft
EGO er speciel på markedet, da alle deres maskiner er batteridrevne. Med 56V Arc lithium-teknologien giver det et unikt design, som overgår andre batteridrevne maskiner. Batteriet er fremstillet til at yde det samme som benzindrevne enheder, hvilket giver mindre støj og vibrationer men samme styrke som ved benzindrevne maskiner.
Det effektive batteri kan hurtigt oplades med EGOs hurtigoplader, som oplader batterierne på ned til 25 minutter. Der findes et batteri til enhver opgave lige fra det letteste 2,0 Ah til 7,5 Ah med den længste anvendelsestid. Alle batterier passer til alle produkter fra EGO, uanset om det er plæneklippere eller buskryddere.
Nem opbevaring
Et problem mange står med, når de skal ud at vælge deres næste plæneklipper, er, at det fylder en stor del af folks sparsomme plads. EGO Power+ plæneklippere er lette at opbevare og rengøre, da de kan klappes sammen. Plæneklipperserien har en lang række klippekapaciteter, der giver mulighed for at klare enhver plæne med færre omgange, samtidig med at den store opsamlingspose ikke skal tømmes så tit. Det giver mere plads til at nyde det arbejde, der netop er lavet, og slappe af i den forårsklare have.
EGO er kendt for sin batteridrevne serie, der har samme styrke som de benzindrevne. Heriblandt findes EGO Power+ kædesave, som med sin robuste konstruktion kan klare det meste både stammer og kævler. Kæden strammes uden værktøj, hvilket letter opsætning og justering. Kædesavene skærer også igennem, når det kommer til sikkerhed. Kædens tilbageslagssikring og elektriske bremse beskytter brugeren i arbejdet, så man kun skal koncentrere sig om at skære rigtigt.
Alle maskiner leveres med 5 års garanti, når produktet registreres, samt tre års garanti på batteriet ved registrering.
EGO er derfor et godt valg, når den næste havemaskine skal vælges. EGO Power+ systemet forhandles af Texas A/S, så ring 6595 5555 for mere information.
Relevant information
Pressemeddelelse EGO Power+ Texas
https://www.texas.dk/pressemeddelse/faa-styr-paa-haven-paa-den-professionelle-maade-med-ego/?pressid=94