Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-21   -   Pressemeddelelse

Ny Pro Weed 710 er den effektive fliserenser til de store arealer



Ny, kraftfuld maskine, der sikrer en effektiv rengøring, gør det nemt at holde store flisearealer pæne.

Har du store flisearealer, kan det hurtigt blive en udfordring at få rengjort fliser og luget ukrudt mellem fugerne.
TEXAS’ nye fliserenser Pro Weed 710 er det effektive svar på den udfordring.

Fliserenseren er en benzindrevet maskine med en kraftig 173 cc firetakt motor, og som har 70 cm i arbejdsbredde. Den er udstyret med store 14 tommer hjul med kugleleje, som sikrer nem manøvrering gennem forskellige former for terræn.

Effektive børster i metal og nylon
Pro Weed 710 er ideel til alle former for sten, hvor der er behov for at få rengjort for græs og ukrudt mellem fliser og sten samt for mosbelægninger på overfladen.

Maskinen har ni kraftige børster, som er kombineret metal og nylon, der sikrer en sublim rengøring af flisefuger og mellem brostensbelægninger. Hver børste har en kerne af flade metalstykker, som er pakket ind i kraftige nylonbørster, hvilket sørger for, at maskinen kommer godt ned i alle riller og skærer ukrudtet over – uanset mønster på flisefugerne.

Kombinationen af de to materialer er ideel til at sikre en effektiv, men også mere skånsom behandling af overflader.* Det er muligt at tilkøbe et børstesæt med rene stålbørster for længere holdbarhed og mere effektiv fjernelse af især kraftige ukrudtsplanter.

Praktisk skærm beskytter motor og bruger
Pro Weed 710 er udstyret med en regulérbar beskyttelsesskærm – et stort plastikcover – på højre side af børsterne. Skærmen fanger ukrudtsrester og beskytter motoren mod skidt og snavs, som kan blive slynget op over maskinen under brug.

Børsterne kan reguleres nedad, og beskyttelsesskærmen kan tilsvarende hæves. Det gør maskinen utrolig nem og brugervenlig.
Pro Weed-maskinen er udstyret med et ”T-formet” styr, som kan justeres op og ned og sikrer en ergonomisk arbejdsgang, hvor hverken ryg eller skuldre bliver belastet. Styret kan også nemt foldes inde over maskinen for en mere kompakt opbevaring.

*NB: Undersøg altid først, om fliserne kan tåle behandlingen.

Vejledende pris for Pro Weed 710 er 4.499,- via www.texas.dk


Relevant information

Pro Weed 710
https://www.texas.dk/da/products/fliserenser/pro-weed-710/?partno=90061107


Billeder


Pressekontakt


Firma

Texas A/S
Knullen 22
5260 Odense S, Danmark

  63 95 55 31

http://www.texas.dk

Modtag nyheder fra Texas A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire