14/03-24
-
Pressemeddelelse
Sådan klipper du græs første gang efter vinteren
Står du klar med høje omdrejninger på plæneklipperen, klar til at slå græsplænen, så snart kalenderen siger forår, og når erantis blomstrer overalt, da temperaturen også har sneget sig over frysepunktet døgnet rundt. Så vent! Du skal være sikker på, at græsset også vokser. Læs med her, og så kan TEXAS gøre dig klar til årets først omgang med plæneklipperen.
Når fuglene pipper, forårssolen skinner og selv ukrudtet er begyndt at vokse op i bedene, så er det fristende at komme ud med sin plæneklipper, så du igen kan få en flot kortklippet græsplæne, der gør børnene glade og naboerne misundelige. Men du skal være sikker på et par ting før, du kører ud med plæneklipperen, og du skal også indstille den korrekt, for ellers kan du gøre dig selv og græsset en bjørnetjeneste.
Hos TEXAS har vi både den viden, du har brug for, når du skal klippe græsset første gang i foråret, og så har vi også den rette plæneklipper til opgaven.
Først skal du nemlig sikre, at din plæneklipper stadig kører efter en lang vinter i skuret, så den klipper græsset optimalt. Tjek motoren, olie, benzinen, filteret og kniven –
på texas.dk kan du finde en udførlig guide til forårsklargøring af græsslåmaskine. Fungerer alt optimalt, så er din plæneklipper klar. Så gælder det om at tjekke græsset.
Før du slår græsset første gang, skal det nemlig være i tydelig vækst. Normalt vil det være i starten af april, men det afhænger helt af vejret. Helt lavpraktisk skal så skal jordtemperaturen skal være mellem 7-8°, og græsset være minimum 6 cm, men det er relativt ift. hvor lang, græsplænen har været vinteren igennem, så det vigtigste er, at du kan se, græsset er begyndt at vokse.
Klip græsset højt
Det lyder måske kontraproduktivt, at du skal klippe græsset højt, men det er nødvendigt, hvis du vil have en flot græsplæne, hvor græsset har kontrollen og ikke mosset. Du skal altid maksimalt klippe 1/3 af græssets højde, og her i starten af året bør din klippehøjde altid være minimum 4 cm.
TEXAS’ plæneklippere har central højdejustering, så det er nemt at sætte klippehøjden korrekt, så du fremmer græssets vækst ved at klippe græsset højt, så det bevarer en god fotosyntese og en god vækst. Derved bør det stå højere end evt. mos, så det kan suge rigeligt med lys til sig og gro.
Over tid kan du langsomt sænke klippehøjden, så din græsplæne bliver kortere og kortere, men du bør altid maksimalt klippe 1/3 af højden af. Og har du meget mos, så kan du efter de første klipninger - og græsset er i god vækst - sætte ind med ind mosfjerner eller plænelufter, så du giver din græsplæne endnu bedre betingelser.
På texas.dk kan du se en guide til, hvordan du vertikalskærer og fjerner mos fra din græsplæne.
Disse enkle råd og huskeregler kan hjælpe dig og din græsplæne til at blive flottere og grøn hele året, og hvis du har brug for den bedste græsslåmaskine til opgaven eller en effektiv vertikalskærer, så har TEXAS helt sikkert den rette til dig.
Relevant information
Se alle TEXAS græsslåmaskiner her
https://www.texas.dk/da/products/plaeneklipper/?productgroupid=6
Se alle TEXAS vertikalskærer her
https://www.texas.dk/da/products/plaenelufter/?productgroupid=30
Læs pressemeddelelsen på Texas.dk
https://www.texas.dk/da/press/saadan-klipper-du-graes-foerste-gang-efter-vinteren/?pressid=194
Pressekontakt
Søren A. Sliwa
+45 48 80 09 51