Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/03-13   -   Pressemeddelelse

Texas relancerer den populære Pro Trim-trimmer

Texas har med et redesign af Pro Trim genfødt en tidligere salgssucces på markedet. Pro Trim 560 er en maskine skabt til vedligeholdelse af bl.a. højt græs, stier og sommerhusgrunde.

Pro Trim 560 er udviklet med henblik på effektiv trimning af højt græs og krat på større arealer. En almindelig græstrimmer eller buskrydder bæres med arme og skuldre, og bliver efter nogen tid en hård belastning for kroppen. Derfor har Texas udviklet en trimmer med to store hjul, som sikrer en bedre ergonomi, nem manøvrering og effektiv trimning.

Maskinen er ideel til alle, der har behov for at vedligeholde større arealer med græs og krat, stier i skove eller sommerhusgrunde. Designet med de store 14" hjul med letkørende kuglelejer, og det fremskudte trimmerhoved gør det meget nemt at trimme omkring træer, langs stier og hegn og i ujævnt terræn.

God ergonomi og stor trimmebredde
Udover den gode ergonomi - som reducerer belastningen - er Pro Trim 560 meget hurtigere end traditionelle trimmere pga. den store trimmebredde på hele 56 cm. Trimmerhovedet er monteret med to kraftige trimmersnører med en tykkelse på hele 4 mm. Når trimmersnøren skal skiftes, sker det både nemt og hurtigt, så arbejdet kan fortsættes.

Driftsikker motor og beskyttelsesskjold
Pro Trim 560 er monteret med en driftsikker og stærk 173cc 4-takt benzin-motor, som er beskyttet af et nydesignet skjold, som beskytter motor og luftfilter fra afklippet græs og støv, og forlænger dermed maskinens levetid.

Pro Trim 560 er en klar forbedring af den tidligere succes og sælges til en meget stærk pris. Texas har et forhandlernetværk over hele landet. Find mere information på www.texas.dk.

Relevant information

http://www.texas.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Texas A/S
Knullen 22
5260 Odense S, Danmark

  63 95 55 31

http://www.texas.dk

Modtag nyheder fra Texas A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire