22/09-11
-
Pressemeddelelse
Fægteklubben Amleth giver opvisning hos Tibberup Høkeren på Kulturnatten i Helsingør
Fægte opvisning på Kulturnatten hos Tibberup Høkeren
Helsingør fægteklubben Amleth kommer og viser moderne og historisk fægtekunst på pladsen ved Domkirken på Kulturnatten. Der vil være opvisning af både voksne og børne fægtere. Kom forbi og se de mange fægtere i aktion, og få en snak om den spændende sport.
Hos Tibberup Høkeren kan du altid få inspiration til boligen, men på Kulturnatten vil vi lancere vores spændende nye serie af arbejdstøj fra Frankrig. Vi har fundet et lille firma, der har specialiseret sig i stadigvæk at fremstille gammeldags arbejdstøj. Her kan du få bukser til seler med høj talje, den gammeldags skjorte og selvfølgelig den klassiske vest og kasketten. Kom og få inspiration til en anderledes beklædning.
Skærsliberen kommer også til byen netop på Kulturnatten. Vi har fået en skærsliber til at komme forbi, og har du køkkenkniven med, kan du få den slebet op ved denne lejlighed. Husk at have en solid pose med til kniven bagefter når den er slebet op.
Til sidst håber vi at mange af vores trofaste kunder vil kigge forbi og hilse på os på denne spændende Kulturnat i Helsingør.
Butikken holder åbent frem til kl. 22.
Fægterne er i gang fra kl. 18.30 til 20.
Relevant information
http://www.tibberuphoekeren.dk