02/05-11
-
Pressemeddelelse
Danske TimeSheet Reporter lancerer hosted tidsregistrering til Outlook
Danske TimeSheet Reporter, der gør det muligt at registrere tid via Microsoft Outlook kalenderen, har netop lanceret en hosted udgave af produktet TimeSheet Reporter. Den nye version (5.3) gør det muligt for kunderne kun at skulle installere Outlook-agenten. De behøver således ikke at installere eller hoste server-delen - det tager TimeSheet Reporter sig af.
"Vi er meget begejstrede for den nye version, " udtaler direktør for TimeSheet Reporter, Thomas Testmann. "Vi har mødt et behov fra kunder der var interesserede i produktet, men der ikke havde den nødvendige infrastruktur til serverdelen. Det behov imødekommer vi med den nye version 5.3, hvor kunden kun behøver at installere et plugin til Outlook, og så er de kørende. Vi hoster så serverdelen. Det kan faktisk ikke blive meget mere enkelt."
TimeSheet Reporter (TSR) gør det muligt at registrere tid på organisationer, projekter og aktiviteter direkte fra Microsoft Outlook kalenderen. Når der oprettes en aftale, tilføjes blot informationer om organisation, projekt, aktivitet, og evt. en kommentar. Når aftalen så er udført indsendes den med et enkelt klik (eller flere indsendes samlet), og en supervisor kan så godkende eller afvise aftalen.
TSR kan desuden dele data med andre systemer, begge veje. Du kan eksempelvis importere dine kunder og projekter til TSR, og eksportere tidsregistreringer fra TSR.
"TimeSheet Reporter gør tidsregistrering mere enkelt for både medarbejdere og ledelse, " udtaler Thomas Testmann. "I traditionelle systemer skal brugerne ind i forskellige systemer og taste ind hvor meget tid de har brugt på hvad og hvornår, og det foregår som regel fredag eftermiddag på vej ud af døren, og derfor er fejl næsten uundgåelige. Med TimeSheet Reporter bliver tidsregistreringen nøjagtig, udført i realtid, og uden noget som helst bøvl for medarbejderne. Mere nøjagtig tidsregistrering betyder mere kontrol og øgede indtægter, da alle timer registreres. Alle vinder, " fortsætter Thomas Testmann.
Med den nye version af TImeSheet Reporter kan virksomheder af alle størrelser være med, da der ikke er nogen krav til serverinfrastruktur. Kunden skal blot have en Outlook. Og selv hvis de ikke har det, kan de også rapportere tid via et webinterface.
Organisationer der er interesserede i at afprøve TimeSheet Reporter kan få en gratis trial på www.timesheetreporter.dk, hvor der også er flere informationer samt videoer af det i funktion.
Om TimeSheet Reporter
TimeSheet Reporter gør det muligt at registrere tid på organisationer, projekter og aktiviteter direkte fra din Microsoft Outlook kalender.
TimeSheet Reporter har hovedkontor i Danmark.Du kan finde mere information (inklusiv video og skærmbilleder) omkring TimeSheet Reporter på www.TimeSheetReporter.com/dk, inklusiv hvordan du kan komme i kontakt med virksomheden.
Relevant information
http://www.timesheetreporter.com