09/12-11
-
Pressemeddelelse
Danske TimeSheet Reporter bliver Microsoft Partner
Den danske softwarevirksomhed, TimeSheet Reporter, der gør det muligt at registrere tid via Outlook-kalenderen, er netop blevet certificeret Microsoft Partner.
En fjer i hatten
TimeSheet Reporter, der laver tidsregistreringssoftware, er netop blevet blåstemplet af Microsoft som certificeret Microsoft Silver Partner.
"Det er en stor fjer i hatten for os, " udtaler adm. direktør Thomas Testmann. "Microsoft har i de senere år skærpet kravene til partnerne, så det er en rigtig god anerkendelse for os at få. Det fortæller også vores kunder at Microsoft blåstempler os og vores produkter."
Løsningen
TimeSheet Reporter tilbyder en softwareløsning, der gør det muligt at registrere tid direkte i Microsoft Outlook kalenderen. Når der oprettes en aftale i Outlook, tilføjes blot informationer om organisation, projekt, aktivitet, og evt. en kommentar. Når aftalen så er udført indsendes den med et enkelt klik (eller flere indsendes samlet), og en supervisor kan så godkende eller afvise aftalen.
Brugere af systemet kan desuden, valgfrit, dele data begge veje med deres andre systemer, eksempelvis ERP, CRM og økonomi. Du kan eksempelvis importere dine kunder og projekter til TSR, og eksportere tidsregistreringer fra TSR.
TimeSheet Reporter, der er en dansk virksomhed, har i dag kunder flere steder i verden, inklusiv Danmark.
Internationalt fokus
"Vi vil fortsat være de bedste til at levere tidsregistreringsløsninger, " udtaler Thomas Testmann, "både i Danmark og internationalt, og det håber vi at blåstemplingen fra Microsoft også er et udtryk for at vi kan."
TimeSheet Reporter understøtter det nationale og internationale fokus med flere forskellige sprogunderstøttelser af produktet, herunder dansk, engelsk, spansk, fransk, tysk og hollandsk.
"Løsningen kommer både i en hosted udgave, hvor vi hoster server-delen for kunderne, samt en on-premise udgave, hvor kunderne selv hoster server-delen, " udtaler Thomas Testmann. "Det betyder at både mindre samt meget store organisationer og virksomheder kan få glæde af systemet." Thomas Testmann fortsætter, "Det hele er baseret på Microsoft teknologi, så derfor er blåstemplingen et rigtigt vigtigt signal overfor vores kunder - vi ved hvad vi har med at gøre, og vi vil være de bedste til det her."
Om TimeSheet Reporter
TimeSheet Reporter gør det muligt at registrere tid på organisationer, projekter og aktiviteter direkte fra din Microsoft Outlook kalender.
TimeSheet Reporter har hovedkontor i Danmark.Du kan finde mere information (inklusiv video og skærmbilleder) omkring TimeSheet Reporter på www.TimeSheetReporter.com/dk, hvor du også kan hente en gratis trial af produktet.
Relevant information
http://www.timesheetreporter.com/dk