17/09-14
-
Pressemeddelelse
TimeSheet Reporter får AAA-rating
Den danske softwarevirksomhed, TimeSheet Reporter, der leverer tidsregistreringsløsninger, har netop fået den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode.
Den højeste rating en virksomhed kan få
TimeSheet Reporter, der gør det muligt at registrere tid via sin Microsoft Outlook-kalender, har netop fået den prestigefyldte AAA-kreditrating fra Bisnode.
Ifølge Bisnode er det kun omkring 2% af alle danske virksomheder der har opnået denne rating, og den er et udtryk for at virksomheden er særdeles pålidelig at lave forretning med.
"Denne rating er opnået en kæmpe indsats fra vores hold, og er et vigtigt signal for os at sende, " udtaler adm. direktør i TimeSheet Reporter, Thomas Testmann. "Det er vigtigt for os at fortælle vores kunder og samarbejdspartnere at vi er en stabil virksomhed, og at vi også har tænkt at være her i morgen."
Kommer ikke sovende til succes
At drive en succesfuld forretning som TimeSheet Reporter kommer man dog ikke sovende til.
"Det kræver benhårdt arbejde og vi fokuserer konstant på at levere den absolut bedste og mest nøjagtige og brugervenlige tidsregistrering til vores kunder, " udtaler Thomas Testmann.
Vil også være de bedste i morgen
At TimeSheet Reporter leverer en løsning som kunderne vil have, er der ingen tvivl om. Det afspejles tydeligt i deres internationale kundereferencer og også af deres partnerskab med Microsoft.
"Vi har den mest brugervenlige og bedste tidsregistreringsløsning på markedet i dag, " udtaler den administrerende direktør i TimeSheet Reporter, "og det har vi også tænkt os at have i morgen."
Om TimeSheet Reporter
TimeSheet Reporter er en dansk softwarevirksomhed, og gør det muligt at registrere tid via din Outlook-kalender. Virksomheden er Microsoft-partner og har i dag kunder over hele verden.
Pressekontakt
Thomas Testmann
+45 20 72 21 50