15/12-11
-
Pressemeddelelse
TimoComs licitationsplatform overbeviser flere og flere brugere i Europa
TC eBid® er ved at blive voksen: Siden den 1. oktober 2009 har TimoCom Soft- und Hardware GmbH's onlineplatform for transport-licitationer i hele Europa gjort arbejdet betydeligt mere lønsomt og enkelt for flere og flere industri- og handelskunder samt speditører. Over 8.800 succesfuldt gennemførte internationale transportlicitationer taler deres tydelige sprog.
Mere end 360 licitationer pr. måned
Platformen, som er blevet hædret af BMEnet, et datterselskab af BME (den tyske sammenslutning af materialeøkonomi, indkøb og logistik), har inden for de første 12 måneder realiseret 3.100 licitationer. Allerede nu på 2-års jubilæet kan TC eBid® se tilbage på over 8.800 licitationer. Det svarer p.t. til ikke mindre end 366 licitationer pr. måned.
Det er ikke så underligt, at der efterhånden er mere end 2.000 virksomheder - alt fra helt store til helt små firmaer - som bruger applikationen til at udlicitering af deres transporter. Planlægning og økonomi er mere end nogensinde de grundlæggende forudsætninger for en godt kørende forretning. Specielt inden for et transportmarked, som er påvirket af udsving, har den langsigtede planlægning af ordrer en særlig høj prioritet.
Udlicitering i kun tre trin
Under mottoet "Tænk på i morgen allerede i dag" tilbyder licitations-platformen de udliciterende industri- og handelskunder samt speditører en tand flere forretningsmuligheder og bedre konkurrenceevne. Fordelen ved TC eBid® er specielt dets uproblematiske anvendelse. Pr. licitation når man ud til 30.000 godkendte transportleverandører. Vigtigt: Tilbudsgiverne kan ikke se hinandens bud - på den måde er det muligt at forhindre priskamp. Hele processen registreres elektronisk og dokumenteres på letforståelig vis. Alle parter undgår komplekse tabeller, forældede adresselister og tidskrævende telefonsamtaler.
Selve udliciteringsprocessen gennemføres i blot tre trin og kan udformes fleksibelt, tilpasset til det enkelte firmas behov. Det er uden videre muligt at graduere "vægt/volumen" og samtidig at forespørge flere priser pr. relation. Desuden kan priser ud over "pr. transport eller pr. kilometer" også angives "pr. enhed" som f.eks. "ladmeter eller palle".
Marcel Frings, TimoCom Chief Representative, lover ikke at hvile på laurbærene: "Vi arbejder dagligt på at forbedre kvaliteten på vores licitationsplatform, så den giver nøjagtigt den økonomiske fordel, som brugeren ønsker sig. Vi gør alt for at tilbyde kunden nye praktiske features, men intet overflødigt. Og man kan helt klart glæde sig til nogle positive overraskelser i den nærmeste fremtid."
Relevant information
http://www.timocom.dk
Firma
TimoCom Soft- und Hardware GmbH
In der Steele 2
40225 Düsseldorf,
Danmark
+49 211 8826 6950
http://www.timocom.dk/