Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/06-16   -   Pressemeddelelse

Fra EMs grønsvær til Tivolis plæne: Svensk verdensstjerne er klar til Fredagsrock

I forrige uge åbnede Zara Larsson EM i Fodbold i Paris sammen med en af verdens største djs, David Guetta. På fredag skifter den svenske pop-komet EMs grønsvær ud med Plænen, hvor hun for første gang spiller til Fredagsrock. Efter Zara Larsson som 10-årig vandt "Sverige har Talent" i 2008, har karrieren taget fart. Den 18-årige stjerne står bag flere internationale hits som Uncover og Lush Life og er desuden en eftertragtet stjerne på de sociale medier, hvor hun har mere end en million følgere.

Zara Larsson går på scenen på fredag den 24. juni kl. 22.00

Der er en magisk Tivoli-aften i vente, når Sveriges svar på Sia og Rihanna spiller til Fredagsrock. Den unge popstjerne Zara Larsson har på rekordtid vundet publikums hjerter verden over. Hendes gedigne pop-hits og naturlige charme har affødt flotte placeringer på hitlisterne og en stjernestatus på de sociale medier. På Tivolis Facebook-side har flere tusinde vist interesse for koncerten.

Sverige har en lang tradition for at levere popstjerner af højeste kvalitet, og Zara Larsson er ingen undtagelse. Den unge sanger har landet en amerikansk pladekontrakt og kan bryste sig af flere millioner streaminger og visninger på fx YouTube samt adskillige internationale hits, som de fleste kan synge med på.

Læs mere på www.fredagsrock.dk

FREDAGSROCK 2016
24. juni
Zara Larsson (S)

1. juli
Djämes Braun + Nabiha

8. juli
Kim Larsen

15. juli
Air (F)

22. juli
Oh Land

29. juli
Scarlet Pleasure + Patrick Dorgan

5. august
Turboweekend + Michael Simpson

12. august
Haim (US)

19. august
Christopher

26. august
Aura + Dúné

2. september
Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers

9. september
Dizzy Mizz Lizzy

16. september
The Minds of 99 + Julias Moon

23. september
S!vas + Gilli + MellemFingaMuzik
Læs mere på: www.fredagsrock.dk


Fredagsrock afvikles i perioden fra 15. april og frem til den 23. september

Alle koncerter begynder kl. 22:00 og er gratis for Tivolis gæster. Med et Tivoli Årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen 12,50 kr. pr. koncert. Der er gode tilbud i barerne mellem kl. 19:00 og 20:00.

Entré til Tivoli indtil kl. 20:00 koster 100 kr./højsæson 110 kr. - efter kl. 20:00 koster det 150 kr. Et Tivoli Årskort koster 300 kr. Følg Fredagsrock på Facebook, Instagram, Twitter, Tivoli TV og fredagsrock.dk.

Gode kulturoplevelser koster penge. Derfor er Tivoli særligt glad for, at Royal Beer igen i år har valgt at støtte Fredagsrock.

Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire