Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-16   -   Pressemeddelelse

Pharrell Williams, Kim Larsen og Daimi rocker Tivoli i denne uge



Der er udsigt til en stor musikuge i Tivoli, som spænder fra dansk sangskat til internationale hits. De musikalske højdepunkter starter i dag, tirsdag, når Daimi og Christian Hjelm sammen med Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Ensemblet fortolker evergreens til TirsdagsToner på Plænen. Scenen giver de videre til verdensstjernen, Pharrell Williams, som onsdag giver en eksklusiv koncert i Tivoli. Fredag aften vender Kim Larsen tilbage til Fredagsrock med nyt og gammelt fra sin over 40 år lange karriere.

TirsdagsToner 5. juli kl. 17.00 - på Plænen

Daimi + Christian Hjelm

"Jeg sætter min hat, som jeg vil", gjorde Daimi Gentle til hele Danmarks Daimi, da hun hittede med Bent Fabricius-Bjerres musik i Klaus Rifbjergs film Jeg er sgu min egen fra 1967. Tirsdag sætter Daimi igen sin hat på spil - nu sammen med musiker Christian Hjelm, Tivoli Copenhagen Phil og Tivoli Ensemblet. Kapelmester Peter Jensen står bag arrangementerne af Bent Fabricius-Bjerres musik. Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2016.

Daimi har slået sine folder som sanger og skuespiller i den danske underholdningsbranche i mere end et halvt århundrede, siden hun i 1961 medvirkede i en talentkonkurrence på TV. Hendes karrierevej gik fra Jørn Grauengaards orkester til ABC Teatret og videre til Bakken og Cirkusrevyen. Sammen med Dirch Passer sang hun i 1967 Hvem har du kysset i din gadedør? som straks blev en landeplage og gjorde Daimi til en stjerne. Siden har Daimi optrådt på et hav af scener - tirsdag den 5. juli gælder det Plænen, hvor hun og musiker Christian Hjelm optræder fra kl. 17.00.
Læs mere, her

Onsdag 6. juli kl. 22.00 - koncert på Plænen
Pharrell Williams
Med nummeret Happy - som i ugevis lå nummer et på alverdens hitlister - slog Pharrell Williams endegyldigt sit navn fast i superligaen af amerikanske popstjerner. Rækken af hits, han derudover har haft fingrene i, er alenlang. Størstedelen af sin karriere har han, som den ene halvdel af producerteamet The Neptunes, siddet bag pulten og været med til at skabe klassikere som f.eks. Daft Punks Get Lucky, Nellys Hot in Herre, Britney Spears I'm A Slave 4 U, Snoop Doggs Drop It Like It's Hot og Justin Timberlakes Like I Love You. Han er en af de få i verden, der kan prale med over 100 millioner solgte eksemplarer af sine produktioner. Det har givet ham flere æresbevisninger gennem tiden, heriblandt 11 Grammyer samt Billboards udnævnelse til Producer of the Decade i 2010.
Koncerten er ikke en del af Fredagsrock. Billetter til Pharrell Williams i Tivoli kan købes via www.tivoli.dk.


Pop-UpTorsdag 7. juli kl. 19.00 - på Harmonipavillonen
Emmelie de Forest
Emmelie de Forest sang sig ind i alles hjerter, da hun sikrede Danmark en sejr ved Eurovision Song Contest i 2013 med sangen Only Teardrops. På torsdag kan Tivolis gæster opleve Emmelie de Forest synge sit gennembrudsnummer og flere nye sange. Koncerten varer ca. 30 minutter, efterfølgende har publikum mulighed for at få en autograf og et billede med Emmelie.

Fredagsrock 8. juli kl. 22.00 - på Plænen
Kim Larsen
Hele Danmarks Kim Larsen gæster Fredagsrock i juli. Gennem mere end 40 år har Kim Larsen leveret uopslidelige evergreens til den danske sangskat og er ofte blevet kaldt Danmarks nationalskjald. Med titler som Midt om Natten, Jutlandia, Rabalderstræde, Kvinde Min og mange flere har han både huseret på hitlister og indskrevet sig i dansk musikhistorie. I maj udgav han en ny single Moder Jord, som formentlig vil lyde fra Plænen, når han igen indtager Tivoli.

Uge 27 i Tivoli - Fra Daimi til Pharrell
Uge 27 er en ekstraordinær musikuge i Tivoli, som byder på både Daimi, Emmelie de Forrest, Kim Larsen og den amerikanske hitmager Pharrell Williams.

Tirs. 5. juli TirsdagsToner med Daimi og Christian Hjelm på Plænen kl. 17.00
Ons. 6. juli Koncert med Pharrell Williams på Plænen kl. 22.00. (Obs! Kræver billet, som købes via www.tivoli.dk)
Tors. 7. juli PopUp-Torsdag med Emmelie de Forest kl. 19.00 på Harmonipavillonen
Fre. 8. juli Fredagsrock med Kim Larsen på Plænen kl. 22.00

Fredagsrock afvikles i perioden fra 15. april og frem til den 23. september

Alle koncerter begynder kl. 22:00 og er gratis for Tivolis gæster. Med et Tivoli Årskort, som giver fri adgang til Tivoli, bliver prisen 12,50 kr. pr. koncert. Der er gode tilbud i barerne mellem kl. 19:00 og 20:00.

Entré til Tivoli indtil kl. 20:00 koster 100 kr./højsæson 110 kr. - efter kl. 20:00 koster det 150 kr. Et Tivoli Årskort koster 300 kr. Følg Fredagsrock på Facebook, Instagram, Twitter, Tivoli TV og fredagsrock.dk.

Gode kulturoplevelser koster penge. Derfor er Tivoli særligt glad for, at Royal Beer igen i år har valgt at støtte Fredagsrock.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire