Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-16   -   Pressemeddelelse

Ballet, honninghjerter og lys skal få gæster i Tivoli



Når Tivoli slår dørene op til dette års jul den 19. november, er det helt nye oplevelser, der møder gæsterne. I år vil gæsterne nemlig - ud over temaområdet Alpeland på 1200 m2 og det 1400 m2 store nordiske område, også blive budt indenfor i et nyt Honningkageslot, der flytter ind i H.C. Andersen Slottet. Årets anden store satsning er "Nøddeknækkeren", som er Tivolis største og dyreste balletopsætning nogensinde. Balletten akkompagneres for første gang af Tivolis eget symfoniorkester, "Tivoli Copenhagen Phil," som ved hver forestilling vil have 68 musikere i orkestergraven.

Jul i Tivoli får premiere på nye lysscenografier og holder åbent til og med Nytårsaften. I dagene op til årets sidste dag afvikles der Fyrværkerifestival.

Samlet er der sat 2600 m2 af alene til temaområder, der tager afsæt i østrigsk, norsk, svensk og dansk jule- og vinterhygge. Og som prikken over i'et bliver der hver dag tændt op mod en million lyspunkter i Haven, der internationalt er kendt som tivoli-lyset.

Lise Lyck, der er lektor på Center for Turisme, Kultur og Management på Copenhagen Business School siger:
"Hvis danske attraktioner fortsat skal forøge og fastholde antallet af besøgende, skal de være tro mod det, de står for, og deres historik, og samtidig også turde være kreative i udvikling af nye aktiviteter. Tivoli løser opgaven denne jul ved at satse på folkelig kvalitetsballet, som danskere og udlændinge - unge som gamle- kan nyde. Hertil kommer en inspiration fra "kagebølgen" til fokus på julens traditionelle honningkager, som det er længe siden det er oplevet i København. Oveni kommer Tivolis lys, der hjælper os gennem mørketiden til glæde for alle. At de samtidig fastholder at holde åbent jul og nytår, hvor de fleste attraktioner i Danmark holder lukket, er blevet et stort aktiv for København som turistdestination."

Tivolis underdirektør Dorthe Weinkouff Barsøe, Brand & Kommunikation, siger;
"Med det nye Honningkageslot, hvor gæsterne på traditionel vis kan dekorere kager med honning fra Havens egne bier, ønsker vi at skabe et sted, som kan friste de gæster, der søger den nære oplevelse. Årets anden store satsning er Nøddeknækkeren, som er Tivolis største balletopsætning nogensinde, hvor dronning Margrethe har skabt scenografi og kostumer. Det er en stor og kostbar satsning, og denne gang bliver musikken til balletten for første gang spillet live af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil. Det er en oplevelse der fungerer på tværs af sprog, så det bliver til glæde for både de danske og internationale besøgende".

I forbindelse med Nøddeknækkeren vil gæsterne også kunne se syv 3,5 meter høje figurer fra balletten, som er placeret på Koncertsalens balkon. De er alle tegnet af dronning Margrethe.

Honningkageslottet årets nyhed
Som noget helt nyt åbner et honningkage-værksted i H.C. Andersen Slottet, der til lejligheden er blevet omdøbt til Honningkageslottet. I Honningkageslottet findes Danmarks største, nissebetjente honningkage-bagemaskine. Ideen med Honningkageslottet er, at børn og voksne kan dekorere honningkagehjerter sammen, og tage dem med sig hjem. Honningen til hjerterne stammer fra Tivolis egne bistader på taget af Koncertsalen.

Nøddeknækkeren får levende orkester
Der er eventyr for hele familien, når Nøddeknækkeren genopføres i en særlig Tivoli version i Koncertsalen fra den 1. december. Dronning Margrethe er den kyndige hånd bag forestillingens scenografi og kostumer, som danner rammen om Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixens, koreografi. Trin og kongelige klæder bliver for første gang akkompagneret af Tivoli Copenhagen Phil, som med Tjaikovskijs musik leverer tonerne til den udødelige fortælling om Clara og hendes elskede Nøddeknækker. I forestillingen optræder en række kendte Tivoli ikoner.

Lyset i Tivoli
Hver dag bliver der tændt op mod en million lyspunkter i Tivoli, der internationalt er kendt som tivoli-lyset. Ambitionen er at tage gæsterne med på en lys-rejse, hvor Tivoli skal måle sig med de bedste i branchen på internationalt niveau. Gæsterne kan se frem til 300.000 lyspunkter på piletræerne ved Tivoli Søen. Som noget nyt bliver udvalgte træer totalt pakket ind i lyskæder. Smøgen i Tivoli bliver opgraderet til et mangfoldigt, levende strøg med Tivoli-lys. Træerne over De hængende Haver bliver belyst med laserlys, der ligner ildfluer. I Kinaområdet kan gæsterne opleve julelysshowet et lystæppe med over 16.000 lyspunkter, der folder sig ud til musik under Dæmonen. Og slutteligt skal nævnes Glassalens tag, der dekoreres med lyskæder som et bidrag til julestemningen.

Det er 23. gang at Tivoli åbner for Jul i Tivoli.

JULEFAKTA
- Samlet set er der op mod 1 mio. lyspunkter i Tivoli under Jul i Tivoli

- Den store stjerne i Hovedindgangen har 197 lyspunkter

- 300.000 lyspunkter på piletræerne

- 60.000 lyspunkter fordelt på tre træer, hvor stammerne er pakket ind i lys

- 3.017 pærer lyser på Nimbs facade

-12.000 lyspunkter på det store juletræ foran Koncertsalen

- 5.550 lysdioder pryder Dæmonen

- 2.800 kupler placeret på Det japanske Taarn

- 3.000 lyspunkter sørger for Tivoli-magien langs Hovedalleen og zigzagalleen

- 4.135 lamper/kupler oplyser lysbuerne langs søbredden
130.000 lyspunkter placeres i samlet 3,5 km granguirlander

- 32 kørende forlystelser og 50 handelsboder, der alle lyses op
60.000 julekugler hænges op
10.000 mandtimer er brugt til opbygning af Jul i Tivoli
113 malere, elektrikere, maskinfolk, gartnere og tilriggere har klargjort Jul i Tivoli på 11,5 dage.
1.200 juletræer sættes op
40 km juletræskæder

- 7.000 kg gran bruges til pynt

- 3.500 Hyacinter med duft

- 10.800 styks lyng på tagene

- 23. gang der afvikles Jul i Tivoli

- 12. gang Fyrværkerifestival afvikles

- Alene Tivolis egne udsalgsteder langer 25.000 kopper Tivoli-gløgg over diskene i julesæsonen

- I Flæskestegsboden på Plænen bliver der tilberedt
50.000 flæskestegssandwich, svarende til 11 tons flæskesteg

- Der bliver alene i Alpeland solgt 174.240 hjemmebagte miniæbleskiver

- I 2015 blev der solgt 4000 honningkagehjerter bagt med Tivoli-honning

- Over vores julesæson serveres 21.847 kopper varm kakao

- I Plænenburg på Plænen spiste 3.500 gæster en portion risengrød i 2015

- Under Jul i Tivoli 2015 blev der solgt 5.953 stk. økologiske hotdogs

- 5,5 tons flæskesteg sælger Grøften under Jul i Tivoli.
På en god dag sælger de så meget flæskesteg, at det svarer til højden af Rundetårn

- 40.000 øl og 20.000 smørrebrød sælges der under Jul i Tivoli alene i Grøften.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire