Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/11-16   -   Pressemeddelelse

Tivoli får "nyt" reklamebureau

Tivoli står overfor en række nye marketingkampagner i 2017, og har i den forbindelse valgt at genoptage samarbejdet med reklamebureauet &Co.

Tivoli har tidligere arbejdet sammen med bureauet &Co, hvor de sammen bl.a. har skabt genkendelighed og sammenhæng mellem Tivolis mange aktiviteter, under paraplyen "Altid som aldrig før". Dertil kommer en række lanceringer af Tivolis mange sæsoner og tiltag.

Michala Svane, marketingchef i Tivoli siger om aftalen med &Co:
"&Co stiller med et kompetencemæssigt bredt funderet hold - via sine søskende i The North Alliance: Great Works og Bold. Derudover har bureauet oprustet kraftigt på de sociale medier, som fylder mere og mere for os. Med det nye samarbejde ser vi frem til at sætte nye standarder og med &Co, har vi et godt udgangspunkt for det"

Tivoli er de seneste år gået fra at være en udpræget sæsonvirksomhed til helårsvirksomhed. Det har bl.a. betydet en udvidelse af en række nye forretningsområder som bl.a. digitale spil, Tivoli Puzzle, Tivoli Casino og restaurant virksomhed udenfor Tivolis mure mm. Med udsigt til de mange opgaver giver det god mening at genoptage samarbejdet med en ekstern og yderst hjemmevant partner som &Co I perioden 2009 til og med 2015 fungerede &Co. som leadbureau for Tivoli.

Thomas Christenson, Partner på & Co.
"For &Co. er det og har altid været en fornøjelse at arbejde med Tivoli. Vi skabte tidligere sammen med Tivoli et univers, der samlede Havens mangfoldighed af kulturtilbud. Sammen med Great Works og Bold har vi nu endnu flere strenge at spille på for at skabe kommunikationsløsninger med et højt kreativt niveau, som oser af Tivolis sjæl, men også evner at formidle de mange aktiviteter, som sikrer tilgangen af gæster i Haven."

Kort om & Co.
& Co. er en del af The North Alliance "NoA". Et nordisk uafhængigt netværk af kommunikations-, design- og teknologivirksomheder. NoA har over 700 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge, Polen, Singapore og USA. I Danmark er NoA repræsenteret ved & Co., Bold (Design) og Great Works (digital). Læs mere påwww.thenorthalliance.com.

Kort om Tivoli
Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, var inspireret af parker som han havde set i udlandet, da han fik kongens tilladelse til at åbne Tivoli 15. August 1843. Gæsterne var fra starten bjergtaget af det elegante og eksotiske anlæg. Tivoli var fra første dag en succes.

Tivoli er i dag Danmarks største turistattraktion med 4,7 mio. gæster i 2015. Forretningsområdet spænder over 29 kørende forlystelser, levende musik på scenerne hver eneste dag, scenekunst, kasino og hoteldrift. Som Københavns største kulturudbyder er der tusindvis af billetter til salg til alt lige fra musicals, Tivoli Revyen, ballet til store koncerter.

Med 23 restauranter, 14 fastfood butikker og 5 barer og 2 caféer er Tivoli ikke blot Københavns største udbyder af spise og madsteder, men også blandt Danmarks største udbydere af spisesteder samlet på et sted. Herudover driver Tivoli Nimb Hotel, der blev tildelt den fornemme pris "Hotel Of The Year 2015" af Small Luxury Hotels of the World. I 2017 åbner Tivoli Hjørnet med 19 restauranter, nye hotelværelser på Nimb samt en række eksklusive forretninger.

I 2015 var 49% af Tivolis samlede gæster fra hovedstadsområdet, hvilket svarer til ca. 2,3 mio. gæster alene fra hovedstadsområdet. Derudover var ca. 6% af vores samlede gæster fra Sverige, hvilket svarer til ca. 282.000 svenskere. Der arbejder 3.700 mennesker i Tivoli, der har en årlig omsætning på mere end 1 mia. kr.

Relevant information

De nyeste fotos til redaktionel brug kan findes her:
https://tivolimediebank.tivoli.dk/presse/


Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire