Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/11-16   -   Pressemeddelelse

Stig Rossen tænder lyset på Tivolis store juletræ på lørdag

Lørdag den 19. november bliver der for 23. gang taget hul på Jul i Tivoli, når Kong Arthur i form af sangeren og skuespilleren Stig Rossen i selskab med Julemanden officielt tænder det 20 meter høje juletræ. Portene åbnes kl. 11:00, og det store juletræ tændes kl. 16:30. Jul i Tivoli kan opleves fra den 19. november til og med 31. december.

Folkekær Stig Rossen ankommer på hest
Netop Stig Rossen er udpeget til det ærefulde erhverv, da han til næste år er aktuel i rollen som Englands stolte Kong Arthur i Tivolis stjernebesatte musicalopsætning af Monty Pythons "Spamalot- The Musical". Han ankommer i øvrigt til hest og bliver modtaget af Julemanden. Tidligere har bl.a. skuespiller Bodil Jørgensen og tv-værten mm Julie Zangenberg haft æren af at tænde det store juletræ i Tivoli.

Sanger og skuespiller og nu også lys-tænder af juletræet i Tivoli Stig Rossen siger:
"Jeg ser meget frem til at være med til at åbne Jul i Tivoli. Det er et ganske særligt øjeblik, når juletræet tændes og alle gæsterne, især de små, begejstres. Julen er en særlig tid for mig både privat og professionelt, derfor er det en stor fornøjelse, at jeg kan kickstarte højtiden i Tivoli."

Tivolis pressechef Torben Plank siger:
"Det er nærmest blevet en københavner- tradition, at en kulturpersonlighed tænder det store juletræ i Tivoli. Og i år har vi nærmest fundet indbegrebet af mr. Jul i Stig Rossen. Han er berømmet for sine julekoncerter og har et sind der minder om julemandens. Vi forventer et kæmpe "Nøøøøøj" blandt de fremmødte når træet tændes - og dermed er en knap en million lyspunkter i Tivoli aktiveret".

Det er 23. år i træk at Tivoli åbner portene for en ny sæson med jul.


1. Program for åbningsdagen 19. november 2016:
2. Kl. 11.00: Jul i Tivoli åbner
3. Kl. 11.00: Tivoli-Garden kommer spillende ind via Hovedindgangen, hvor Julemanden står klar
Kl 11.00 Honningkageslottet åbner officielt
4. Kl. 11.00 - 22.00: Mød Julemanden i hans julestue på Pantomimeteatret
5. Kl. 14.00: Strøgparade fra Rundetårn med hele Tivoli-Garden
6. Kl. 15:00 Crazy Christmas Cabaret i Glassalen
7. Kl. 16.30: Juletræstænding med Stig Rossen, Julemanden, Eventyrteatret & Tivoli Gardens Band
8. Kl. 18, 19, 20, 21, 22: Tivoli Juleilluminationer på Tivoli Søen

Kort om Jul i Tivoli 2016
Når Tivoli slår dørene op til dette års jul den 19. november, er der helt nye oplevelser, der møder gæsterne. I år vil gæsterne nemlig - ud over temaområdet Alpeland på 1200 m2 og det 1400 m2 store nordiske område, også blive budt indenfor i et nyt Honningkageslot, der får til huse i H.C. Andersen Slottet.

Derudover opføres Nøddeknækker balletten, der for første gang akkompagneres af Tivolis eget symfoniorkester, Tivoli Copenhagen Phil. Og som prikken over i'et bliver der hver dag aktiveret op mod en million lyspunkter i Haven, der internationalt er kendt som tivoli-lyset.

Honningkageslottet årets nyhed
Som noget nyt åbner et honning-kage-værksted i H.C. Andersen Slottet, der til lejligheden er blevet omdøbt til Honningkageslottet. I Honningkageslottet finder gæsterne Danmarks største honningkage-bagemaskine betjent af nisser. Børn og voksne kan her dekorere honningkagehjerter med pynt og glasur. Honningen til hjerterne stammer fra Tivolis egne bybier. Honningkageslottet har åbent alle ugens dage.

Dato: 19.11.15 Officiel åbning af Jul i Tivoli (portene åbnes kl. 11:00)
Hvad: Juletræet i Tivoli bliver tændt kl. 16:30 af Julemanden og sanger og skuespiller Stig Rossen samt Nissebandet
Hvor: Tivoli København i Det store Springvand
KL: 16:30
Kontakt: Torben Plank, 22 23 74 40, tpl@tivoli.dk

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire