Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-17   -   Pressemeddelelse

Tivoli afslører i dag to kendte navne som skal optræde til Fredagsrock

I 2017 har Fredagsrock 20 års jubilæum, og d. 22. februar afslører Tivoli årets program, der indeholder internationale og danske artister.

Fredagsrock på Plænen tiltrækker hvert år omkring en halv million rock og popfans og er ubetinget Danmarks største venue for open air koncerter. Fredagsrock-programmet er i år en blanding af kendte danske bands, nye navne samt internationale artister. Der vil være overraskelser, de sikre hits samt et par internationale scoops. Der vil også være i alt ni dobbeltkoncerter.

Karl William der er en del af årets Fredagsrock program siger:
"Det er ret sjovt, for allerførste gang jeg spillede med mit band, sådan rigtigt, det var i Tivoli på Pavillonen i 2014. Så det at spille i Tivoli er faktisk en ret stor ting for mig og det bliver da vildt at tage bandet med ind igen, bare på en noget større scene - det glæder jeg mig vildt meget til! Og så kunne det jo være, at vi fejrer det med en lille tur i Det gyldne Tårn efter vi har spillet:)"

Gulddreng siger om sit valg til årets Fredagsrock program:
"Da jeg fik at vide at jeg skulle spille i Tivoli tænkte jeg: "Det havde jeg faktisk regnet med - Men jeg blev også glad. Tænk at skulle gøre så mange mennesker glade, fordi de får lov at se mig spille. Jeg går til klaverundervisning hos min gode ven (Nikolaj) Koppel, som vist nok har købt Tivoli. Jeg har lovet ham at gøre noget helt specielt ud af koncerten i Tivoli, så det har jeg tænkt mig at gøre. Det bliver et guldshow man aldrig før har set!"
Underdirektør for Kultur i Tivoli, Nikolaj Koppel:

"Foråret er på vej, og dermed er det tid til løfte sløret for dette års Fredagsrock program. I år har vi skruet op for budgettet, hvilket betyder at en lang række stærke internationale og danske profiler vil sætte kurs mod Tivoli hen over sommersæsonen. Jeg glæder mig til at præsentere et program, der med bredde og tyngde appellerer solidt på tværs af Tivolis mange forskellige gæster."
Den 22. februar bliver resten af programmet offentliggjort

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire