25/04-17
-
Pressemeddelelse
Et af Danmarks bedste livebands spiller i Tivoli
På fredag den 28. april gæster den eksperimenterende pop-trio WhoMadeWho Fredagsrock i Tivoli med deres dansable beats og internationalt anerkendte electropop. Gruppen er af flere musikmedier udråbt til Danmarks bedste liveband for deres energiske og hårdtpumpende performances. Samme aften er det svenske indierockband bob hund på plakaten, og dagen før spiller attitude-dronningen Erica Jane til Lillefredag. Der er hermed lagt op til en uge med masser af alternativ musik i Tivoli.
Whomadewho om koncerten til Fredagsrock:
"Vi spillede til Fredagsrock i 2012 med de danske kolleger fra I Got You On Tape og i 2014 med The Mountains. Men intet slår dog at skulle stå side om side med de svenske kult legender bob hund i år. Vi er ved at få skræddersyet kostumer og lover at levere en spektakulær perfomance i bedste Tivoli-ånd. Vi glæder os voldsomt".
WhoMadeWho har gæstet Plænen i både 2012 og 2014, og deres dansable pop bringer dem endnu engang tilbage på Fredagsrock-plakaten. Med udgivelser som 'Dreams', 'Every Minute Alone' og 'Inside World' har bandet opnået stor anerkendelse på den internationale electropop-scene som både band og DJ-gruppe.
Blågule rockveteraner får Fredagsrock-debut
Det svenske indierockband bob hund er på Fredagsrock-programmet samme aften, og de blågule rockveteraner er ud over deres melodidrevne arrangementer kendt for i 2013 at sælge alle deres instrumenter på auktion. Først i den sidste halvdel af 2016 begyndte bandet at spille livekoncerter igen, denne gang med lånte instrumenter fra deres publikum. Tivoli-publikummet kan glæde sig til et seværdigt liveshow båret af Tomas Öbergs skånske vokal og catchy guitarriffs på numre som 'Tinnitus i hjärtat' og 'RockaBilligt'.
R&B-talent giver koncert til Lillefredag
Hver torsdag sætter Tivoli fokus på ny dansk musik med koncertrækken Lillefredag. Lillefredag spiller på den helt nye intimscene i Orangeriet, der sidste torsdag blev indviet af The Rumour Said Fire. På torsdag gæster hiphop- og R&B-musikeren Erica Jane Lillefredag. Ericka Jane debuterede i 2015 med ep'en "˜Favorite Lie' og er stærkt inspireret af den vildskab og attitude, man finder hos amerikanske artister som Beyoncé, Rihanna og Banks, hvilket især kan høres på hendes nyeste single 'Bad Like You'.
Fredagsrock 2017:
28. april, WhoMadeWho + bob hund (S)
5. maj, Infernal + Kongsted
12. maj, Johnny Madsen
19. maj, KATO + TooManyLeftHands
26. maj, Medina
2. juni, Beth Hart (US)
9. juni, CHIC feat. Nile Rodgers, (US)
16. juni, Zapp Zapp + Danseorkestret
23. juni, Gnags
30. juni, Brian Wilson (US)
7. juli, House of Pain (US) + Clemens
14. juli, Erykah Badu (US)
21. juli, Mads Langer
28. juli, Rasmus Walter + NOAH
4. august, Burhan G
11. august, Lil Wayne (US)
18. august, Phlake + CHINAH
25. august, 5 Seconds of Summer (AUS)
1. september, Karl William + SAVEUS
8. september, TV-2
15. september, The Savage Rose & Tivoli Copenhagen Phil
22. september, Afsløres senere
MUSIKUGEN I TIVOLI, UGE 17:
Mundomandag, den 24 april: Debre Damo Dining Orchestra kl. 19.00 i Orangeriet
Tirsdagstoner den 25. april: Maria Lucia, Caspar Phillipson og Tivolis Salonorkester. Kl. 17.00 på Plænen og kl. 19.00 i Orangeriet.
Onsdagsjazz den 26. april: OnsdagsJazz - Celebrating The Jazz Cuisine kl. 19.00, 20.00 og 21.00 i Orangeriet
Lillefredag den 27. april: Erica Jane kl. 19.00 i Orangeriet
Fredagsrock den 28. april: WhoMadeWho og bob hund kl. 22.00 på Plænen
Lørdagsdans den 29. april: Swing Dance med Tivolis Big Band kl. 22.00 på Plænen
Pressekontakt
Torben Plank
Pressechef
+45 33 75 04 40
+45 22 23 74 40
Firma
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V,
Danmark
+45 22 23 74 40
+45 22 23 74 40
http://www.tivoli.dk/