Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-17   -   Pressemeddelelse

Tivolis grundlægger fik sin grønne plads på Frederiksberg

Torsdag blev Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, æret med en plads centralt på Frederiksberg med musik fra Tivoli-Garden, strålende solskin og flotte taler. Under bragende solskin og til tonerne af "Congratulations" fra Tivoli-garden blev Georg Carstensens Plads torsdag eftermiddag officielt indviet på Frederiksberg.

Pladsen, der er et grønt og rekreativt område klods op af Frederiksbergs Rådhus, har fået sit nye navn efter Tivolis grundlægger i forbindelse med forlystelseshavens 175-års jubilæum næste år.

Idéen om at ære den idérige Georg Carstensen med en plads faldt i god jord hos hele Frederiksberg Kommune, da han med sine skæve idéer har haft stor betydning for området i sin levetid, lød det fra borgmester Jørgen Glenthøj, der var mødt op for at byde velkommen til de fremmødte ved indvielsen under pladsens lysegrønne lindetræer.

"Det giver særlig mening, når vi taler om en person, som her på Frederiksberg historisk set har gjort noget specielt. Carstensen var en initiativtager af rang," sagde borgmesteren blandt andet i sin tale.

Også Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, talte ved indvielsen, hvor et nyt skilt til slut blev afsløret for officielt at markere pladsens nye navn.
Blandt de fremmødte, der efter indvielsen kunne klinke champagneglassene i solskinnet, var også Georg Carstensens efterkommer Edward Carstensen, som var meget beæret over, at familien nu har fået bevis på deres forfaders betydning for hovedstaden.

"Jeg er stolt over at være direkte efterkommer af en person, som har grundlagt Tivoli. Det er så prikken over i'et, at han nu har fået sin plads opkaldt efter sig herude," sagde en beæret Edward Carstensen efter indvielsen.

Georg Carstensen har med grundlæggelsen af Tivoli i 1843, som han åbnede efter udenlandsk forbillede, og senere med åbningen af den mindre kendte forlystelseshave Alhambra på Frederiksberg haft stor tilknytning til hele hovedstaden.

Idémagerens visioner og tanker er gennem 175 år givet videre til nye generationer. Det var blandt andet Carstensen selv, der i sin tid forklarede omverdenen, at "Tivoli aldrig bliver færdig". En tankegang og filosofi, der fortsat lever og efterleves i bedste velgående i forlystelseshaven.

Billeder


Pressekontakt

Torben Plank
Pressechef
  +45 33 75 04 40
  +45 22 23 74 40

Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire