23/11-17
-
Pressemeddelelse
Så er det jul igen…
Siden i lørdag den 18. november, hvor Tivoli tog hul på Jul i Tivoli for 24 gang har Carstensens Have været fyldt med aktivitet. Udover de mange nye julescenografier med sne på træer og huse har mange gæster lagt vejen forbi Plænen, hvor årets nye jernbanetema folder sig ud. Derudover har der været mange forbi Tivoli Hjørnet, hvor den nye Food Hall er blevet et større tilløbsstykke. Der er i weekenden udsigt til stort program, hvor julen traditionelt for alvor får fat i danskerne. Jul i Tivoli er åben til og med den 31.12.17
Det nye jernbanetema er frit inspireret af tiden omkring 1900-tallet, hvor togbaner var det nyeste nye i Europa og Danmark. I Tivoli kan gæsterne gå om bord i det gamle damplokomotiv med vogne, der rygende holder klar til afgang på perronen. Den gamle stationsbygning lyder navnet Hjulkøbing og som det antyder inviteres gæsterne på overdækket hygge. I området mellem togene er der mindre forlystelser og handelsboder. Og som prikken over i'et bliver der hver dag tændt op mod en million lyspunkter i Haven, der internationalt er kendt som tivoli-lyset.
Tivoli har også inddraget H.C. Andersen Slottet og forvandlet det et honningkage-værksted. I Honningkageslottet findes Danmarks største, mekaniske-nissebetjente honningkage-bagemaskine. Ideen med Honningkageslottet er, at børn og voksne kan dekorere honningkagehjerter sammen, og tage dem med sig hjem. En stille stund til fordybelse midt i juletravlheden.
Tivolis pressechef Torben Plank siger:
”Gæsterne har taget flot imod det nye jernbane-tema på Plænen, og ikke mindst de mange nye muligheder for at spise i Tivoli Hjørnets nye Food Hall. Det er en stor lettelse ikke mindst fordi der er lagt så mange kræfter i at gøre det så godt som muligt i år”.
Gør en god handel
Mange finder fornøjelse i at finde og købe julegaver mens børnene forlyster sig i radiobilerne, Rutschebanen eller i Dæmonen, der har i år fået en virtual reality dimension. For mere end 20 år siden var der blot en håndfuld juleboder i Tivoli. I dag er der knap 50 handelsboder. Der fristet med gaveideer, skindtøj, sutsko og julekugler, glögg, æbleskiver til hjemmelavede flødeboller mm.
Tivoli Food Hall har været 14 år undervejs
Tivoli Hjørnet der netop er åbnet med bl.a. designbutik, nye Nimb hotelværelser og Food Hall med 15 nye madstader vil også under Jul i Tivoli være åben for gæster fra havesiden og vil på den led give mere plads til flere spisende gæster. Tivoli Hjørnet rummer også Espresso House, Illums Bolighus, Sticks ’n’ Sushi og Vapiano. De sidste to åbner snart.
Program Jul i Tivoli
Besøg Julemanden/ Pantomimeteatret/ 18. nov. – 24. dec.
Fiskefodring/ Tivolis Akvarium/ 18. nov. – 31. dec.
Tivoli Illuminationer/ Tivoli Søen/ 18. nov – 31. dec.
Tivoli-Garden, Haven el. Plænen/ 18. nov. – 17. dec. Kun lørdag og søndag
Crazy Christmas Cabaret, Planet Rump – The Farce Awakens/ Glassalen/ 14. nov. – 6. jan. 18
Elf – The Musical/ Koncertsalen/ 23. nov. - 17. dec.
Eventyrteatret, Julehjertet/ Glassalen/ 25. nov. – 17. dec., kun lørdag og søndag.
Lucia-optog/ Haven/ 13. december
Fyrværkeri, Haven, Koncertsalens tag/ 25. 26. og 31. december.
Pressekontakt
Torben Plank
Pressechef
+45 33 75 04 40
+45 22 23 74 40
Firma
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V,
Danmark
+45 22 23 74 40
+45 22 23 74 40
http://www.tivoli.dk/