Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/08-10   -   Pressemeddelelse

Presse-invitation: 2. september åbner det første temahotel i København

2. september åbner Tivoli Hotel officielt efter en periode med soft åbning. Nu står Tivoli Hotellet helt klar og dermed realiseres drømmen for Københavns største hoteloperatør Arp-Hansen Hotel Group og Danmarks største turistattraktion Tivoli om at åbne det første temahotel i København.

Det vil glæde os at se dig til presseåbning og samt rundvisning af Tivoli Hotel d. 2. september kl. 11:00.

Se hotellet
Det sker alt sammen, når det nye interessante 12-etagers Tivoli Hotel slår dørene op og åbenbarer et helt unikt hotel præget af Tivolis ånd og designhistorie. Hotellet byder bl.a. på en tre etager høj karrusel i lobbyen, en betagende have, poolområde, Tivoli Brasserie, 382 værelser i Tivoli-design og 20 tematiserede Garder- og Columbineværelser. Derudover kan gæsterne på toppen af hotellet få en drink i Skybaren eller spise i Sticks'n'Sushi, hvor der er udsigt over hele byen fra restauranten.

Unikt samarbejde
Tivoli Hotel er blevet til i samarbejde mellem Arp-Hansen Hotel Group og Tivoli. Tanken er, at Tivoli Hotel med sin unikke profil både skal appellere til erhvervskunder samt familier i weekender og ferier.

Arkitektur af bedste kvalitet
Kim Utzon har stået for arkitekturen, mens Tivolis tegnestue står bag indretning og indvendig design. Arp-Hansen ejer og driver Tivoli Hotel, der ligger ved Kalvebod Brygge og er nabo til det nye Rigsarkiv knap en kilometer fra Tivoli, som gæsterne kan komme til og fra med en shuttle-bus.

Program på åbningsdagen 2. september

11:00
Tivoli-Garden
Velkomst ved Henning Arp-Hansen bestyrelsesformand for Arp-Hansen Hotel Group & Lars Liebst, adm. Direktør Tivoli
Rundvisning på Hotellet

12:00
Frokost

Til stede på dagen:
Dorte Krak Adm. direktør for Arp-Hansen Hotel Group
Jakob Ellermann Hoteldirektør for Tivoli Hotel
Henning Arp-Hansen bestyrelsesformand
Tivolis adm. direktør Lars Liebst
Lise Lyck turismeforsker fra CBC
Martin Bender event- og kongresdirektør WOCO

Tilmeld dig pressemødet hos:
Torsdag den 2. september inviteres pressen for første gang indenfor i det nye Tivoli Hotel, som dermed åbner officielt. Ud over taler vil der være eksklusive rundvisninger på hotellet. Tilmelding sker hos presseansvarlig Torben Plank 22 23 74 40 eller tpl@tivoli.dk

Tivoli Hotel har adresse på Arni Magnussons Gade 2 DK - 1577 København V

Læs mere om hotellet på: http://www.tivolihotel.dk/
Hent illustrationer: http://www.tivolihotel-family.dk/om_tivoli_hotel/pressekit/

Fakta
Tivoli og Arp-Hansen Hotel Group indgik i 2008 et strategisk samarbejde omkring Arp-Hansen Hotel Groups Tivoli Hotel. Der har ikke været langt fra tanke til handling for Tivoli Hotellet. I juli 2010 bød hotellet de første gæster velkommen og til oktober i år åbnes dørene for Københavns nye kongrescenter - Tivoli Congress Center.

International arkitekt
Tivolis arkitekter har arbejdet tæt sammen med arkitekten bag byggeriet Kim Utzon om at Tivolisere det smukke byggeri, så gæsterne oplever Tivoli-stemningen på nye måder.

Om Arp-Hansen Hotel Group
ARP-Hansen Hotel Group, der har 50 års jubilæum som hotelvirksomhed i år, er Københavns største hoteloperatør. Det familieejede Arp-Hansen Group blev grundlagt i 1960 da murermester Alf Arp-Hansen købte Gentofte hotel. Siden har Arp-Hansen Hotel Group bygget, ombygget og købt adskillige hoteller, så koncernen i dag består af 11 hoteller med centrale beliggenheder i København. Arp-Hansen Hotel Group beskæftiger i dag ca. 700 medarbejdere.

Om Tivoli
Siden Georg Carstensen i 1843 for første gang slog portene op for gæsterne til Tivoli i København har Haven udviklet sig til en femstjernet forlystelseshave med 26 kørende forlystelser, aktiviteter, boder, restauranter samt events, shows og koncerter på højeste niveau. Tivoli er blandt verdens ældste forlystelseshaver og er med sine traditioner og løbende fornyelser et stærkt oplevelsestilbud til tre generationer. Haven besøges af knap 4 millioner gæster hvert år.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire