Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-11   -   Pressemeddelelse

Tivoli Festival 2011

Når Tivoli slår dørene op for koncertserien i 2011, er overskriften Tivoli Festival; 47 koncerter med nogle af de mest interessante topstjerner på den klassiske himmel netop nu, kombineret med de, som måske bliver morgendagens.

"For mig ligger det spændende ved at sammensætte programmet i Tivoli Festival i krydsfeltet mellem de etablerede verdensstjerner og unge supertalenter, som stadig har det endelige gennembrud til gode", siger musikchef Henrik Engelbrecht. "Vi har samlet en buket fra begge lejre, som jeg er meget stolt af at kunne præsentere i den første sæson, jeg selv har planlagt." Omdrejningspunktet i Tivoli Festival er naturligvis Tivolis Symfoniorkester, som i disse år spiller på højere niveau end nogensinde før - og som sammen med de gæstende dirigenter og solister udgør rygraden i programmet.

Den tidlige musik - "før-Mozart-værkerne" - får et særligt fokus i festivalen; det hjemlige eliteensemble Concerto Copenhagen har vist, at der er interesse og publikum til musik af Bach, Händel og deres samtidige, og med yderligere to af verdens førende ensembler på området - Il Giardino Armonico og Concerto Köln - lægger vi i år grunden til en ny tradition med store oplevelser i vente.

I år for 200 år siden blev klavervirtuosen og komponisten Franz Liszt født. Det fejrer vi med en serie koncerter, hvor en række af Liszts nulevende pianistkolleger tager livtag med hans musik - og sætter den i perspektiv med musik fra hans samtid og med værker, som på den ene eller anden måde er inspireret af alle tiders største mester på de 88 tangenter.

På sangersiden kan Tivoli Festival præsentere stjerner som Renée Fleming, Lawrence Brownlee, Jonas Kaufmann, Measha Brueggergosman, Vivica Genaux, Roberta Invernizzi, Roberto Alagna og Elīna Garanča - sidstnævnte ved årets traditionsrige mindekoncert for Dronning Ingrid. Alt dette kan lade sig gøre takket været velvillig støtte fra bl.a. Tivoli Festivals hovedsponsor, Scandinavian Tobacco Group.

I en tid, hvor musikundervisningen i folkeskolen nedprioriteres mere og mere, er det endnu vigtigere end før at skabe platforme for musiklivets nederste vækstlag. Tivoli bidrager med en anden nyskabelse i tillæg til festivalen - serien CON❤AMORE, hvor både de yngste musikere og de bedste danske amatørorkestre viser deres niveau og spilleglæde i perfekte rammer ved 13 koncerter i Koncertsalen.

KONTAKT TIVOLI FESTIVAL:
PR og kommunikationsansvarlig Ericae Alfhild Fomsgård: tlf. 33750413 / 22237413.
Musikchef Henrik Engelbrecht: tlf. 22725711.
Pressefotos kan downloades fra fotodatabasen i Tivolis presserum på www.tivoli.dk
Yderligere information om koncerter og program, se www.tivolifestival.dk

Relevant information

http://www.tivolifestival.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire