04/05-11
-
Pressemeddelelse
Country dronning giver tre koncert på Plænen i Tivoli
Danmarks ukronede country dronning; Tamra Rosanes giver her i maj måned tre koncert på Plænen. Med sig på scenen har hun tre forskellige solister.
Tamra Rosanes er én af de mest produktive og alsidige kunstnere herhjemme. Hun har medvirket på over 500 albums, været nomineret til adskillige danske Grammy'er, er jævnligt på de danske hitlister og bevæger sig erfarent inden for alt lige fra pop og country til gospel og line-dance. Hun optræder jævnligt i udlanÂdet, på danske klubber, spillesteder, musikhuse og festivaler med band eller som soloartist.
Tamra har siden hun kom til Danmark i begyndelsen af 1970'erne optrådt sammen med et hav af danske stjerner, ligesom hun har skrevet flere sange til andre. Hun blev kendt for at gøre country populært i Danmark og havde bl.a. stor succes med Cowgirls - et band der udover hendes selv bestod af Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.
I maj gæster hun i Tivoli 3 torsdag i træk, hvor hun til hver koncert på Plænen har inviteret en solist. Koncerterne vil overvejende være med Tamras egne numre, men hun har lovet, at der også vil blive spillet nogle af gæstesolisternes numre. Med sig på scenen får hun: Sine Back (12. maj), Esben Just (19. maj) og Nanna Lüders (26. maj).
Koncerterne er gratis for Havens gæster.
Relevant information
http://tivoli.dk/
Firma
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V,
Danmark
+45 22 23 74 40
+45 22 23 74 40
http://www.tivoli.dk/