09/05-11
-
Pressemeddelelse
Blå Mandage rocks i Tivoli
Tusindvis af nybagte konfirmander indtager for tiden bybilledet for at fejre blå mandag. De næste uger sætter Tivoli ekstra fokus på underholdningen på de Blå Mandage, der udover ture i forlystelserne nu også satser på at friste konfirmanderne ind til live koncerter med en række af morgendagens musikalske stjerner. Der lægges ud med koncerter den 16. maj, hvor modtagerne af "Dancechart.dk Prisen 2011" Hampenberg & Brown og Rasmus Nielsen kendt fra X Factor går på scenen.
Efter en lang og underholdende blå mandag på hovedet i Dæmonen eller en forårsflirt i Dragebådene kan konfirmanderne også opleve live musik, hvor menuen står på rock, pop og feststemning. Tivoli har gennem generationer været den trygge ramme for nybagte konfirmander og har altså i år valgt at opprioritere underholdningen. Der er indgået aftaler med otte forskellige bands og solister, der giver koncert på Plænen.
Program for Blå Mandage i Tivoli
16/5 15.00 - 15.10 Rasmus Nielsen
16/5 15.10 - 15.20 Kontrast
16/5 15.20 - 15.30 Mohamed Ali
16/5 16.30 - 17.00 Hampenberg & Brown
23/5 16.00 - 17.00 The Dreams
6/6 15.00 - 15.15 Rasmus Thude
6/6 15.15 - 15.30 Jeffrey
6/6 16.30 - 17.00 Kato
Særpriser til konfirmanderne
Tivoli har i mange år været blandt konfirmandernes foretrukne blå mandag destination. Det skyldes, at Tivoli på konfirmandernes festdag tilbyder unikke og trygge rammer, samtidig med at Haven ligger centralt og tæt på offentlig transport. Haven har i anledning af de unges festdag lavet en særlig pakke, hvor konfirmanderne får entre, turpas, mad og drikke i en samlet pakke for blot 250 kr.
16.5.11 Rasmus Nielsen
Den 18-årige sanger og sangskriver imponerede ved årets X Factor og har sikret sig en pladekontrakt. Rasmus Nielsens Cutfather-producerede single udkommer i maj. Med sin stemme og musikalitet efterlod Rasmus Nielsen fra Roskilde et solidt aftryk på dette års X Factor. Talentet er blevet belønnet med en kontrakt med Sony Music. Læs mere på http://www.presswire.dk/default.asp?o=1&pid=48040
16.5.11 Kon:trast
Kon:trast er en cocktail af det hårde og det bløde - et vaskeægte "Hip Pop" band!! Musikken er nytænkende - det er ikke hip hop, det er ikke pop - det er kontrast! Kon:trast er kendt for sangen TikTikTak der på kort tid nåede en million views på youtube. De er klar med deres nye single "Nordlys", der forventes at blive soundtracket til sommerens festligheder. Se mere på http://www.kontrastmusic.dk
16.5.11 Mohamed
Mohamed deltog i X Factor i kategorien under 25 år i 2009. Mohamed Ali elsker både sang og musik og er garant for et solidt show. Han går til hip hop og street-dance. Læs mere på http://www.mohamed-ali.dk/about/
16.5.11 Morten Hampenberg & Alexander Brown
Vinder af "Dancechart.dk prisen 2011& "Chilli-Prisen 2011". 2010 var året hvor klubgæster lærte at synge med på "Skub til taget". Nu har to af Danmarks mest produktive producere igen teamet op med rapperen Yepha. Det er der kommet en seriøs klub-bombe ud af. DJ´s i Danmark kan bevidne, hvor meget nummeret er berettiget dets titel, da "DET STIKKER HELT AF".
Læs mere på http://www.facebook.com/HampenbergBrown
23.5.11 The Dreams
The Dreams iklædt sorte T-shirts og jeans krydret med kæder og charmeklude giver den gas på Plænen i Tivoli. The Dreams kommer fra Færøerne. I 2010 udgav de albummet "Revolt", hvor de synger engelsk. De er rykket hele vejen til førstepladsen i DR programmet Boogie. Specielt deres hit "Revolt" er populær. Læs mere på http://www.facebook.com/thedreamsfanpage
6.6.11 Rasmus Thude
Den tidligere X Factor-deltager Rasmus Thude, der under stor dramatik blev valgt fra til live programmerne er sidenhen blevet inviteret til at skrive sange til teenage-sensationen Justin Biebers kommende album. Han er blandt morgendagens mange talenter. http://www.myspace.com/rasmusthudemusic
6.6.11 Jeffrey
Jeffrey er stemmen bag dette års Paradise Hotel titelsang "Dans For Mig". Jeffrey er af mange udråbt til at blive det næste helt store stjerneskud på den danske musikscene. Endvidere deltog Jeffrey med succes i det Danske Melodi Grandprix 2011 med sangen "Drømmen".
Hør hittet på http://www.vix.dk/v/648738
6.6.11 Kato
Der er næppe nogen, der har fået så mange danskere til at danse, som Kato har gjort det i det seneste år. Katos stribe af hits har fyldt dansegulve, givet radioen farver og placeret ham på toppen af salgshitlisterne. Sangene "Turn The Lights Off", "Hey Shorty", "Desert Walk", "Sjus" og sene
Relevant information
http://www.tivoli.dk/
Firma
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V,
Danmark
+45 22 23 74 40
+45 22 23 74 40
http://www.tivoli.dk/