Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Skandinavisk sound

På fredag byder Fredagsrock på to store nordiske stemmer. Den færøske sanger og Grammy-vinder Teitur og den nye svenske popkomet Melissa Horn.

Teitur
Det er nu tre år siden, at den færøske sanger Teitur åbnede Fredagsrock en forårsaften i april. Siden har Teitur været travlt optaget af at giver over 700 koncert verden over og indspille sit fjerde album 'Let the dog drive home', der udkom sidste efterår.

Teitur er én af de stærkeste og mest succesfulde singer-songwritere her i Norden. Med sin særegne, inderlige og kraftfulde stemme har han formået at formidle novellelignende sange med et teatralsk hint, og har takket været sin store stemme, de mange koncerter og fantastiske pladeudgivelser slået igennem i store dele af Europa og i USA.

Det skal blive stort at opleve den færøske coolness på Plænen igen - denne gang en sommeraften.

Melissa Horn
Den svenske singer-songwriter Melissa Horn har med sit sarte udtryk og tyste sange fået et stort publikum i Sverige og Danmark, hvor hun kaldes den nye Lisa Ekdahl.

Melissa Horn udgav sidste år sit andet album 'Säg ingenting till mig'. Et album som fik disse ord med på vejen af Berlingskes anmelder: "Det er ikke musik, som gør det store væsen af sig og søger grænser, og der skal nok være nogle, som afskriver den af samme grund. Men sangene har en evne til langsomt at vokse sig større og smukkere, mens stemmen og sætningerne sætter sig dybere og dybere spor.

Melissa Horn drog i februar på en mindre Danmarksturné - der hurtigt blev udsolgt. Nu har du chancen for at opleve én af de nye, store stemmer i Norden.

Teitur og Malissa Horn spiller på Plænen nu på fredag den 10. juni kl. 22:00. Begge koncerter er gratis for Havens gæster.

Læs mere om Teitur på: www.teitur.com
Læs mere om Melissa Horn på: www.melissahorn.se

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire