Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-11   -   Pressemeddelelse

Sankt Hans i Tivoli

Findes der noget mere sommeragtigt end en lun midsommeraften, når gnisterne fra bålet farer mod himlen i sommernatten? Sankt Hans bålet på Tivoli Søen tændes kl. 21:30 den 23. juni til tonerne af Midtsommervisen. Når ilden har fået ordentligt fat i bålet inviteres gæsterne til koncert med Frank Sinatra´s største evergreens fremført af Michael Carøe akkompagneret af Tivolis Big Band på Plænen. Sommeraften slutter traditionelt af med forlystelser og Illuminationsshowet på Tivoli Søen.

Gæsterne er velkomne til at komme tidligt og slå sig ned på de nye græsområder foran Pantomimeteatret og Plænen, hvor madkurven frit kan nydes før Sankt Hans bålet med heksen på toppen tændes. Isabella Kragerup synger og hendes far Peder akkompagnerer på klaveret. Alt fra den hurtige interaktive forlystelse Vertigo til Den lille Flyver har åbent og børn op til 8 år har gratis adgang til Haven.

Sinatra Night med crooneren Michael Carøe
Dagen byder bl.a. på fiskefodring i Akvariet, Rasmus Klump besøger Pjerrot på Pantomimeteatret til koncert med Tivolis Promenadeorkester. Mange vil helt sikkert nikke genkendende til nogle af musikhistoriens største sange som Frank Sinatra gennem årtier udødeliggjorde. Fra kl. 22:00 bliver der på Plænen lagt op til fest og dans, når Michael Carøe crooner sig igennem hits som "My Way", "New York, New York" og "I Get A Kick Out Of You". Michael Carøe bliver hjulpet på vej af Tivolis Big Band med Peder Kragerup som kapelmester.

Arie med ni høje C'er!
I Koncertsalen kan gæsterne Sankt Hans aften opleve den amerikanske tenor Lawrence Brownlee, der pt. er tidens varmeste bud på en ægte bel canto-tenor. Han synger for første gang i Danmark, og i dét repertoire, han gør allerbedst lige nu. Sangkunst på højeste niveau - bl.a. en arie med hele ni høje C'er! Det sker i Koncertsalen, hvor den amerikanske supertenor Lawrence Brownlee optræder i selskab med Tivolis Symfoniorkester.

Program for den 23, juni

Harmonipavillonen:
17.30 + 19.00 + 20.00 Folk og verdensmusik med færingen Dánjal

Haven:
13.00 - Fiskefodring i Akvariefoyer*
15.00 + 16.00 + 17.00 + 18.00 - Mød Rasmus Klump i Haven
15.30 + 16.30 - Guidet rundtur i Akvariet
19.30 + 21.00 - Tivoli-Garden går parade
22.00 - 23:00 - Sinatra Night på Plænen med Tivolis Big Band, Solist Michael Carøe. Kapelmester Peder Kragerup

Koncertsalen:
19.30 - Den amerikanske tenor Lawrence Brownlee optræder med Tivolis Symfoniorkester*

Pantomimeteatret:
17.30 - Rasmus Klump besøger Pjerrot
19.00 - Harlekin fristet af Gratierne
20.30 - Bournonville-aften

Promenadepavillonen:
17.00 + 18.15 + 19.45 - Tivolis Promenadeorkester

Tivoli Søen:
21.30: - Bålet tændes, Midtsommervisen v/ Isabella Kragerup
22.30: - Tivoli Illuminationer på Tivoli Søen

*Skal betales særlig entré

Betagende Tivoli Illuminationer

Sankt Hans aften slutter med Tivolis Illuminationer omkring Tivoli Søen. Illuminationsshowet på søen bliver med gæsterne som tilskuer udsat for et sandt sansebombardement bestående af lys, lyd, laser, ild, røg og vand. Overfladen på Tivoli Søen bliver en drømmende oplevelse med knivskarp timing og overraskende effekter, der taler til de store følelser. Jeppe Kaas har lavet musikken og ParkMen har designet illuminationsshowet.

Læs mere om Tivoli på www.tivoli.dk og download fotos under presse

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire