Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-11   -   Pressemeddelelse

Koncert der regnede væk i lørdags bliver nu erstattet på lørdag i Koncertsalen i Tivoli

Lørdag aften var vi nødt til at evakuere Koncertsalen i Tivoli pga. sikkerhed i forbindelse med det store skybrud over København. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Koncertsalen fik rigtig meget vand! Vi har i to dage pumpet tusindvis af liter vand ud. Der var utroligt meget vand! Men nu har vi en ny koncertdato!

Dato på erstatningskoncert i Koncertsalen i Tivoli
Da det historisk store skybrud ramte Tivoli lørdag aften betød det bl.a. at koncerten med de verdenskendte jazzsangere, Angelique Kidjo, Dianne Reeves og Lizz Wright fik aflyst deres optræden i Koncertsalen i Tivoli. Tivoli måtte af sikkerhedshensyn aflyse koncerten og desværre skuffe de mange fremmødte fans. Nu er der netop sat en ny dato på en erstatningskoncert med sangerne, som finder sted på lørdag den 9. juli kl. 20:00 i Koncertsalen i Tivoli.
Alle der havde billet til den aflyste koncert kan bruge deres eksisterende billet til at deltage i erstatningskoncerten. Man kan også få pengene retur, hvis man er forhindret i komme til koncerten den 9. juli.

Der er også stadig mulighed for at købe billet, da koncerten ikke var helt udsolgt i lørdags. Billetter købt til den aflyste koncert den 2. juli, kan bruges til denne koncert eller refunderes ved at skrive til kundeservice@billetlugen.dk inden fredag den 8. juli kl. 16.00.
Executive Producer i Tivoli, Rune Erbs Ledet siger;

"Jeg har aldrig prøvet noget lignende til en koncert. Det var en stor skuffelse for artisterne, der havde det rigtigt skidt med aflysningen. De er derfor ekstra glade over, at vi nu har fået sat en ny dato på koncerten. Publikum tog det heldigvis flot lørdag aften og nu ser jeg frem til en magisk aften i Koncertsalen på lørdag".

Koncerten der regnede væk
Lørdag aften skulle tre af verdens bedste kvindelige jazzsangere, Angelique Kidjo, Dianne Reeves og Lizz Wright, have indtaget Koncertsalen i Tivoli med deres girl-power koncert Sing The Truth. Men så kom skybruddet, der betød, at koncerten måtte aflyses i sidste øjeblik foran et forventningsfyldt publikum, der derfor måtte vende hjemad med uforrettet sag i silende regn.
Siden da har folk i Tivoli arbejdet hårdt på at få alt vandet ud af Akvariefoyeren og selv om der i disse timer stadig bliver arbejdet med udpumpning er det med stor lettelse, at kunne tilbyde alle dem der har købt billet en ny koncert.

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire