Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/07-11   -   Pressemeddelelse

En unik scene i København

Fredagsrock-programmet har i år fokus på rocken og de yngre navne. Det betyder, at en række af dansk musiks mere etablerede navne får en anden og unik scene at folde sig ud på nemlig Glassalen i Tivoli. I de historiske rammer kan du fra 6. august opleve musik og stand up under overskriften "Glassalen Live".

"... endelig, endelig skal jeg stå med mit eget band på den her fine, gamle scene! Glassalen oser af historie og artisteri. Her har mange store, internationale stjerner optrådt. Det er så dejligt at Glassalen nu også har åbnet sine døre for rytmisk musik," siger sangerinden Søs Fenger, der åbner programmet lørdag den 6. august.

Glassalens unikke rum er en vigtig faktor for koncertstemningen. Næste uanset hvor man sidder i salen, har man følelsen af at komme helt tæt på scenen, og man har ikke rigtig fornemmelsen af, at der sidder over 900 andre publikummer i rummet.

Programmet for denne sommer byder på store danske og udenlandske navne, og som samtidig er eneste mulighed for at opleve i Storkøbenhavn. På programmet for stand up - er det agenturet F.B.I. der har sammensat programmet - og de vil gerne være med til at genoplive Glassalen som komikkens lysthule.

"I valget af artister, har det været vigtig for mig både at tilgodese det ældre publikum, men samtidig også prøve salen og den velkendte koncertramme af med artister som Kelis og Outlandish. Glassalen er ikke ment som en konkurrent til de øvrige københavnske spillesteder, men mere som et supplement og et musikalsk eksperimentarium. I forhold til andre storbyer, er København fattig på rytmiske spillesteder. Jeg tror det handler om at udvikle koncertkonceptet og give publikum lidt mere og eksperimentere med at kombinere koncertstemningen med rum, lys, mad, hygge, etc. Og det kan Glassalen og Tivoli om noget," siger Tivolis musikproducer Rune Erbs Ledet.

Sommerens program for Glassalen Live byder på 11 koncerter og seks stand up shows med de største herhjemme.

Program for Glassalen Live 2011

4. august - Stand Up (Rune Søltoft, Tobias Dybvad og Omar Marzouk)
6. august - Søs Fenger
11. august - Stand Up (Jesper Juhl, Dan Andersen og Thomas Hartmann)
12. august - Susanne Sundfør (N)
13. august - Sing Sing Sing
18. august - Stand Up (Thomas Warberg, Geo, Mikael Wulff)
19. august - Anne Linnet
25. august - Stand Up (Elias Ehlers, Carsten Eskelund, Christian Fuhlendorff)
26. august - Kasper Winding
27. august - Lis Sørensen

1. september - Stand Up (Martin Høgsted, Jacob Wilson, Simon Talbot)
2. september - Outlandish
4. september - Moonjam
8. september - Stand Up (Michael Schøt, Brian Mørk, Lasse Rimmer)
9. september - Kelis (UK)
11. september - Maceo Parker (US)

Billetter kan købes på Billetlugen.dk. Der kan også købes "Koncert & Menu" til alle koncerter og shows. Se mere på tivoli.dk eller Billetlugen.dk

Alle med et Tivoli Årskort kan købe billetter med 10 % rabat.

Fotos kan downloades på: http://www.tivoli.dk/foto

Relevant information

http://www.tivoli.dk/


Pressekontakt


Firma

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1630 København V, Danmark

  +45 22 23 74 40
  +45 22 23 74 40

http://www.tivoli.dk/

Modtag nyheder fra Tivoli A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire